Svar til faglig diskussion af analysen om ny kapitalbuffer
Vores analyse om omkostninger forbundet med højere kapitalkrav ved udlån til ejendomsselskaber er blevet centrum for en faglig diskussion i forbindelse med omtale af analysen i Børsen. Faglige diskussioner er altid opløftende indslag i Kraka, men i Børsens artikel er der imidlertid opstået fejl, som vi her vil rette.
December 12, 2023
I Børsens artikel fremgår der specifikt en række misforståede opfattelser af vores beregninger, som vi her redegør for:
- Citat af Dick-Nielsen: "Hvis bankerne sender en regning på 2 mia. kr. videre, så står de til nettogevinst på 1,8 mia. kr.".
- Dette er ukorrekt. Ejendomsselskaberne kommer til at betale 2 mia. kr., mens øvrige forretningsområder får en gevinst på knap 0,5 mia. kr. Profitten skal netop dække det højere samlede afkastkrav som følge af en større egenkapital. Vi har svært ved at forestille os, at DGT faktisk mener, at bankerne - i tillæg til dækning af højere afkastkrav - får en nettogevinst på 1,8 mia. kr.
- Dette er ukorrekt. Ejendomsselskaberne kommer til at betale 2 mia. kr., mens øvrige forretningsområder får en gevinst på knap 0,5 mia. kr. Profitten skal netop dække det højere samlede afkastkrav som følge af en større egenkapital. Vi har svært ved at forestille os, at DGT faktisk mener, at bankerne - i tillæg til dækning af højere afkastkrav - får en nettogevinst på 1,8 mia. kr.
- Brødtekst: "Kraka skriver, at kapitalkravet betyder, at danske ejendomsselskabers lejere i snit vil få en årlig ekstraudgift på 2000kr. pr. million kroner, som ejendomsselskaberne har lånt, alene på grund af det ekstra kapitalkrav.".
- Dette tal er ukorrekt. De 2.000 kr. er den årlige ekstraudgift pr. million kroner af ejendomsselskabernes ejendomsværdier. Det korrekte tal ville være lidt over 3.700 kr., jf. notatets tabel 1.
- Dette tal er ukorrekt. De 2.000 kr. er den årlige ekstraudgift pr. million kroner af ejendomsselskabernes ejendomsværdier. Det korrekte tal ville være lidt over 3.700 kr., jf. notatets tabel 1.
- Brødtekst: "Men ifølge de tre finanseksperter er den reelle ekstraudgift 70 kr. årligt pr. lånt million.".
- Dette tal bygger bl.a. på: 1) en antagelse om ingen intern kapitalallokering, hvilket både praktikere og forskningslitteraturen er uenige i; 2) en ophøjning af deres eget ene studie til den endelige sandhed; og 3) nogle umiddelbart arbitrære overvæltningsgrader.
- Dette tal bygger bl.a. på: 1) en antagelse om ingen intern kapitalallokering, hvilket både praktikere og forskningslitteraturen er uenige i; 2) en ophøjning af deres eget ene studie til den endelige sandhed; og 3) nogle umiddelbart arbitrære overvæltningsgrader.
- Brødtekst: "Og Dick-Nielsens, Gyntelbergs og Thimsens forskning viser, at det princip også gælder for banker.".
- Dette er upræcist. Deres forskning viser, at man på baggrund af historiske amerikanske data ikke kan afvise princippet. Der er en væsentlig forskel på at bevise noget og ikke være i stand til at afvise. Selvom vi synes, at deres studie er et rigtig godt bidrag til litteraturen, er der også nogle udfordringer ved deres metode.
- Dette er upræcist. Deres forskning viser, at man på baggrund af historiske amerikanske data ikke kan afvise princippet. Der er en væsentlig forskel på at bevise noget og ikke være i stand til at afvise. Selvom vi synes, at deres studie er et rigtig godt bidrag til litteraturen, er der også nogle udfordringer ved deres metode.
- Citat af Dick-Nielsen: "De studier, der henvises til for at kunne bruge en 40-procentseffekt, er forældede og tilbagevist."
- At sige, at de ligefrem har tilbagevist studierne, er at stramme skruen lidt rigeligt. "Tilbagevist" ville være hvis de havde taget studiernes datagrundlag og vist, at studiernes resultater ikke holder, hvis man tager højde for de ting som DGT tager højde for. Det mindes vi ikke, at DGT har gjort.
- At sige, at de ligefrem har tilbagevist studierne, er at stramme skruen lidt rigeligt. "Tilbagevist" ville være hvis de havde taget studiernes datagrundlag og vist, at studiernes resultater ikke holder, hvis man tager højde for de ting som DGT tager højde for. Det mindes vi ikke, at DGT har gjort.
- Brødtekst: "Sammen med sine to medforfattere påpeger han også, at Krakas skatteberegninger i regnestykket er faktuelt forkerte, og at Krakas facit reelt ville betyde, at bankerne ville få en betydelig gevinst på at hæve låneomkostningerne for ejendomsselskaber med 2 mia. kr. årligt.".
- Vores antagelse er, at MM-effekten tilfalder fremmedkapitalen. Dette er en yderlighed, som diskuteres i den endelige version af notatet. DGT antager omvendt den anden yderlighed, hvor hele MM-effekten tilfalder afkastkravet. I notatet vises det, at det kun har en lille betydning for ekstraregningen til ejendomsselskaberne, om det er den ene eller den anden yderlighed, der anvendes. Vi takker i øvrigt DGT for at have påpeget dette, så vi eksplicit fik deklareret antagelsen i notatet.