Cepos’ kritik af skatteudspil udelader vigtige effekter og fokuserer unuanceret

Personskatteudspillet, som vi har regnet på, består af følgende dele:

• Top-top skat, dvs. afskaffelse af personfradraget for de rigeste 5 pct. af befolkningen
• en omlægning af den nuværende topskat
• Indførelse af lønsumsafgift for arbejdsgiverne på 3,2 pct. for lønninger over medianlønnen
• Indførelse af lønsumsfradrag for arbejdsgiverne på 5,8 pct. for lønninger i den laveste fjerdedel af lønfordelingen
• ”Stige til arbejdsmarkedet”, dvs. fradrag på op til 36.000 kr. årligt for personer med en løn under 300.000 kr. ved en stigning i lønindkomsten
• Aktieindkomstskatten sænkes fra 42 pct. til 30 pct. for aktieindkomster over progressionsgrænsen og fra 27 pct. til 10 pct. for aktieindkomster under progressionsgrænsen
• Nedsættelse af selskabsskatten fra 22 pct. til 15 pct., finansieret ved afskaffelse af erhvervsstøtteordninger

Vi har analyseret effekterne af udspillet på gængse samfundsøkonomiske nøgletal som fx arbejdsudbud, skatteprovenu og ulighed, og så har vi gennemført beregninger af, hvordan forskellige familietyper bliver påvirket af udspillet. Det er skal i øvrigt nævnes, at vurderingerne af effekterne af lønsumsafgiften er forholdsvis usikre, fordi vi ikke har mange erfaringer med, hvordan den type skat virker i Danmark.

Vi finder overordnet, at effekterne af personskatteudspillet vil øge arbejdsudbuddet med godt 9.000 personer og mindske skatteprovenuet med godt 2 mia. kr. Uligheden vil stige med 0,32 målt ved den såkaldte Gini-koefficient. Til sammenligning steg Gini-koefficienten med 0,95 fra 2015 til 2020 (senest tilgængelige år), og en afskaffelse af topskatten i sig selv øger uligheden med 0,91.

Vores familietypeberegninger på tolv familietyper viser, at to familietyper med en bruttoindkomst omkring 320.000 – 340.000 kr. pr. voksen som følge af reformen vil miste disponibel indkomst, fordi vi lægger til grund, at lønsumsafgiften overvæltes fuldt ud i lønnen. Men også disse indkomstgrupper vil få en generel indkomstfremgang frem mod 2030, hvilket vil ske skatteudspil eller ej. Funktionærfamilierne – og alle øvrige familietyper vil også gå frem som følge af reformen.

Cepos’ kritik bygger på beregninger, der er vist i et opslag på Twitter. Her kan man se, at Cepos har regnet på noget andet, end vi har. Derfor er det heller ikke overraskende, at de får nogle andre resultater, end vi gør. Der er flere forskelle. Her er to af de vigtigste:

For det første har Cepos ikke regnet på effekten af ”Stige til arbejdsmarkedet” og nedsættelse af aktieindkomstskatten.

For det andet regner Cepos på enkelte familier, mens vi regner på gennemsnit over flere familiers økonomi. I vores beregninger bliver forskellige familier berørt forskelligt, og forskellene bliver glattet ud, og i Cepos’ beregninger kan store effekter for enkeltfamilier slå stærkt igennem.

Den funktionærfamilie, der nævnes af Cepos som eksempel på en familie, der bliver hårdt ramt, består af to familiemedlemmer, der begge ligger lige ved topskattegrænsen, og som derfor ikke får meget glæde af afskaffelsen af topskatten, men de får en lavere indkomstfremgang som følge af lønsumsafgiften.

Det er vanskeligt at give en dækkende beskrivelse af virkningerne af udspillet udelukkende ved familietypeberegninger. Vi synes, at det er mere relevant at se på effekten på uligheden målt ved det mest almindelige mål for ulighed, nemlig Gini-koefficienten.

Vi håber, dette bidrager til en bedre forståelse af beregningerne.