Analysis

Surveyanalyser

Surveyanalyser er blevet en nødvendighed i de fleste økonomers værktøjskasse. Det har den fordel, at det er meget fleksibelt og kan tilpasses de nøjagtige behov, som man har i den specifikke analyse. Denne fleksibilitet gør imidlertid også undersøgelsesanalyse til en vanskelig disciplin, da undersøgelsens design er afgørende for respondenternes forståelse af undersøgelsen og for at få nyttige resultater, som kan bruges til yderligere analyser.

Cases

Rapport 2 om energiøen i Nordsøen – Argumenterne, udbuddet og betydningen for klimaet

Der skal både store investeringer og nye ideer til, hvis Danmark og resten af verdenssamfundet skal begrænse de globale klimaforandringer. Mange af de teknologier, der er nødvendige for, at verden bliver klimaneutral, findes slet ikke i dag. Så ud over investeringerne i de grønne tiltag, der er mulige nu, skal der arbejdes hårdt i udviklingssporet, hvis de grønne ambitioner skal indfries - både nationalt og globalt.

 

Fra et globalt perspektiv er Danmarks klimapåvirkning forsvindende lille. Danske udledninger står for mindre end 0,1 pct. af de samlede, globale drivhusgasudledninger. Så selvom Danmark lykkes med den grønne omstilling, har det kun en minimal betydning i det store billede. Det er de store industrinationer som fx USA og Kina, der skal reducere deres udledninger, før det virkelig rykker noget. Samtidig er det værd at huske på, at den grønne omstilling af udviklingslandene sandsynligvis bliver mere vanskelig end i ilandene. Her står de med en stor opgave i at hæve levestandarden, samtidig med at de skal omstille sig i en grøn retning.

 

Danmark er en pionernation, når det kommer til produktion af vedvarende energi. Den første havvindmøllepark i verden blev opført i Danmark i 1991, og udviklingen er kun gået én vej. Havvind bidrager mere og mere til den samlede elproduktion, og der er mange flere havvindprojekter i pipelinen. Et af de projekter er etableringen af en energiø i Nordsøen, som alene skal have en kapacitet på 10 GW i 2040, mod den samlede havvindkapacitet på 1,7 GW i dag. Derfor virker det også nærliggende, at Danmark kan bidrage til den internationale grønne omstilling med eksport af grøn strøm.

 

Energiøen i Nordsøen kan også hjælpe med at reducere CO2udledninger i lande, der har sværere ved at reducere. Men desværre bliver den direkte effekt af eksporteret strøm slugt af EU’s CO2-kvotesystem og vil sandsynligvis lede til udledninger andre steder i EU’s kvotesektor. Til gengæld kan udviklingen og opførslen af energiøen give knowhow, så teknologien nemmere og billigere kan bruges i andre lande, der måske har sværere ved selv at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

 

I denne rapport undersøger Kraka Advisory, hvordan Danmark kan, og ikke kan, bidrage til den globale grønne omstilling med energiøen i Nordsøen. Vi undersøger centrale økonomiske problemstillinger knyttet til udbuddet af øen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, og den har til formål at bidrage med fakta og nuancer i samfundsdebatten om den grønne omstilling. Det er den anden rapport i rækken af rapporter, der over den næste årrække vil gå i dybden med forskellige analyser, både af energiøen i Nordsøen, og hvordan vi kan sikre en effektiv grøn omstilling af det danske samfund.

 

Rapporten består af en sammenfatning af vores primære analyseresultater og fire kapitler. Kapitel 1 giver en status på arbejdet siden den første rapport Energiøen i Nordsøen – proces, fakta og risici. Det gælder både Kraka Advisorys arbejde med de bekymringer, vi rejste i den første rapport, og det inkluderer også eksterne forhold, der er interessante for energiøen og dansk klima- og energipolitik. I kapitel 2 gennemgår vi Danmarks arbejde med den grønne omstilling og udbygning af vedvarende energi. Her ser vi bl.a. på fremtidens energibehov, og hvordan den grønne omstilling påvirker dette. I kapitel 3 dykker vi ned i de politiske argumenter for at opføre energiøen i Nordsøen. Særligt undersøger vi effekten af eksport af grøn strøm. I Kapitel 4 gennemgår vi de beslutninger, der er taget, om konstruktion og ejerskab af energiøen i Nordsøen. På den baggrund diskuterer vi fordele og ulemper og kommer med vores egne anbefalinger til udbuddet af øen.

De frie købmænd tilpasser sig og skaber værdi

Frie danske købmænd både driver og ejer selv driften af deres forretning og adskiller sig derved fra den øvrige dagligvarehandel. Alene af den årsag har købmanden en tættere tilknytning til det område, forretningen ligger i og et større incitament til at gøre en ekstra indsats. En indsats, der både kan kræve og lønne sig mere, end en stilling som fx butikschef i andre dele af dagligvarehandlen kan. I denne rapport beskriver vi de typiske frie købmænd og hvilken rolle de spiller i de lokalsamfund, de er en del af.

Overordnet tegner der sig et billede af, at den frie købmand er vellidt, god til at tilpasse sig lokale forhold, skaber værdi for andre og tjener gennemsnitligt godt.

En god forretning skaber værdi for både køber og sælger – det er klassisk købmandskab, og det virker stadig. Analysen kortlægger den succesfulde købmands profil og viser netop, at de frie købmænd bidrager positivt til lokalsamfund overalt i landet, og at de samtidig tjener godt.

Således svarer 89 pct. af kunderne i en spørgeskemaundersøgelse, at de opfatter købmanden som en væsentlig del af lokalsamfundet, og 82 pct. mener, at købmanden er dygtig til at tilpasse sig lokale behov. Købmandens primære rolle er at gøre det nemt at handle dagligvarer, men gennem engagement i aktiviteter og foreningsliv er købmanden også med til at skabe et attraktivt område at bo i.

 

KFI

Markedsanalyse for VVS- og elektrikerindustrien

VVS- og elselskaber har klaret sig godt i mange år, og beskæftigelsen var i 2019 på et rekordhøjt niveau.

 

VVS- og elselskaberne klarer sig godt. Det er den samlede konklusion af den nye rapport, som vi i Kraka Advisory har lavet for TEKNIQ Arbejdsgiverne. I denne rapport analyserede vi den generelle tilstand i den danske økonomi sammen med arbejdsmarkedet for VVS’ere og elektrikere. Siden 2013 har branchen oplevet høje vækstrater i omsætning og beskæftigelse, hvor ledigheden er faldet til et punkt, hvor det kan forhindre fortsat vækst i sektoren. De positive tendenser for omsætning og beskæftigelse fortsatte i 2019, men i et langsommere tempo. Det langsommere tempo kan være noget, som industrien bliver nødt til at vænne sig til i de kommende år, da byggeri forventes at blive aftagende i de kommende år, og da krisen efter den nye Coronavirus skaber en usikker fremtid for virksomhederne.

 

 

Tekniq Arbejdsgiverne

Trivsel betaler sig - en undersøgelse om værdien af god arbejdslyst

Samfundet har meget at vinde ved at investere i god arbejdslyst.

 

Dette er den første konklusion af et længerevarende forskningsprojekt, lavet i samarbejde mellem Kraka Advisory og Videncenter for God Arbejdslyst. Formålet med projektet er at opnå ny viden om den økonomiske betydning af god arbejdslyst for samfundet. Projektet er baseret på en omfattende undersøgelse blandt 4.500 danske medarbejdere, indsamlet af Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at værdien af arbejdslyst er høj: Helt præcist svarer det 155.000 kr. efter skat for en almindelig lønmodtager at gå fra et job/en virksomhed, hvor arbejdslysten ligger på et gennemsnitligt niveau, til et job hvor arbejdslysten ligger i midten af den af den bedste halvdel.

 

Undersøgelsens resultater er desuden meget vigtige for de danske arbejdsgivere, da vi finder en stærk sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdslyst og deres valg på arbejdsmarkedet: Medarbejdere med god arbejdslyst meget mere tilbøjelige til at forblive i deres nuværende ansættelse. Desuden er god arbejdslyst forbundet med færre sygedage og lav stress.

 

I den næste fase af projektet vil vi undersøge sammenhængen mellem god arbejdslyst og bundlinjen for danske virksomheder.

 

Krifa

Ved henvendelse, kontakt os her