Analysis

Samfundsøkonomisk analyse

Den samfundsøkonomiske analyse dækker over en systematisk konsekvensvurdering af fordele og ulemper ved forskellige forslag og tiltag. Samfundsøkonomisk analyse kan bruges på tværs af mange forskellige politikområder, da den sætter pris på tiltag, som gør dem sammenlignelige på tværs. Dette gør samfundsøkonomiske analyser til et vigtigt værktøj i prioritering af de samfundets begrænsede ressourcer.

Cases

Rapport 2 om energiøen i Nordsøen – Argumenterne, udbuddet og betydningen for klimaet

Der skal både store investeringer og nye ideer til, hvis Danmark og resten af verdenssamfundet skal begrænse de globale klimaforandringer. Mange af de teknologier, der er nødvendige for, at verden bliver klimaneutral, findes slet ikke i dag. Så ud over investeringerne i de grønne tiltag, der er mulige nu, skal der arbejdes hårdt i udviklingssporet, hvis de grønne ambitioner skal indfries - både nationalt og globalt.

 

Fra et globalt perspektiv er Danmarks klimapåvirkning forsvindende lille. Danske udledninger står for mindre end 0,1 pct. af de samlede, globale drivhusgasudledninger. Så selvom Danmark lykkes med den grønne omstilling, har det kun en minimal betydning i det store billede. Det er de store industrinationer som fx USA og Kina, der skal reducere deres udledninger, før det virkelig rykker noget. Samtidig er det værd at huske på, at den grønne omstilling af udviklingslandene sandsynligvis bliver mere vanskelig end i ilandene. Her står de med en stor opgave i at hæve levestandarden, samtidig med at de skal omstille sig i en grøn retning.

 

Danmark er en pionernation, når det kommer til produktion af vedvarende energi. Den første havvindmøllepark i verden blev opført i Danmark i 1991, og udviklingen er kun gået én vej. Havvind bidrager mere og mere til den samlede elproduktion, og der er mange flere havvindprojekter i pipelinen. Et af de projekter er etableringen af en energiø i Nordsøen, som alene skal have en kapacitet på 10 GW i 2040, mod den samlede havvindkapacitet på 1,7 GW i dag. Derfor virker det også nærliggende, at Danmark kan bidrage til den internationale grønne omstilling med eksport af grøn strøm.

 

Energiøen i Nordsøen kan også hjælpe med at reducere CO2udledninger i lande, der har sværere ved at reducere. Men desværre bliver den direkte effekt af eksporteret strøm slugt af EU’s CO2-kvotesystem og vil sandsynligvis lede til udledninger andre steder i EU’s kvotesektor. Til gengæld kan udviklingen og opførslen af energiøen give knowhow, så teknologien nemmere og billigere kan bruges i andre lande, der måske har sværere ved selv at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

 

I denne rapport undersøger Kraka Advisory, hvordan Danmark kan, og ikke kan, bidrage til den globale grønne omstilling med energiøen i Nordsøen. Vi undersøger centrale økonomiske problemstillinger knyttet til udbuddet af øen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, og den har til formål at bidrage med fakta og nuancer i samfundsdebatten om den grønne omstilling. Det er den anden rapport i rækken af rapporter, der over den næste årrække vil gå i dybden med forskellige analyser, både af energiøen i Nordsøen, og hvordan vi kan sikre en effektiv grøn omstilling af det danske samfund.

 

Rapporten består af en sammenfatning af vores primære analyseresultater og fire kapitler. Kapitel 1 giver en status på arbejdet siden den første rapport Energiøen i Nordsøen – proces, fakta og risici. Det gælder både Kraka Advisorys arbejde med de bekymringer, vi rejste i den første rapport, og det inkluderer også eksterne forhold, der er interessante for energiøen og dansk klima- og energipolitik. I kapitel 2 gennemgår vi Danmarks arbejde med den grønne omstilling og udbygning af vedvarende energi. Her ser vi bl.a. på fremtidens energibehov, og hvordan den grønne omstilling påvirker dette. I kapitel 3 dykker vi ned i de politiske argumenter for at opføre energiøen i Nordsøen. Særligt undersøger vi effekten af eksport af grøn strøm. I Kapitel 4 gennemgår vi de beslutninger, der er taget, om konstruktion og ejerskab af energiøen i Nordsøen. På den baggrund diskuterer vi fordele og ulemper og kommer med vores egne anbefalinger til udbuddet af øen.

Rapport 1 om energiøen i Nordsøen - proces, fakta og risici

Energi- og forsyningssektoren kommer til at spille en afgørende rolle for den grønne omstilling. Det danske elforbrug forventes at stige med over 50 pct. frem mod 2030, og forbruget ventes fordoblet frem mod 2040. Det skyldes i høj grad en forventet elektrificering af meget af vores energiforbrug, fx omstilling til elbiler, varme-pumper mv. For at elektrificeringen af samfundet skal bidrage til den grønne omstilling, er det nødvendigt med grøn strøm. Og det er nødvendigt med meget af det. Det kræver store investeringer. Derfor besluttede et bredt flertal i folketinget sig for at etablere to energiøer. Den ene ø skal være Bornholm i Østersøen, og den anden ø skal være en kunstig bygget ø i Nordsøen. Energiøerne har til formål at indsamle vedvarende energi fra omkringliggende havvindmølleparker og sende grøn strøm videre til Danmark og udlandet.

 

Ideen om at bygge en kunstig ø i Nordsøen for at skaffe grøn strøm er både innovativ og modig. Den slags mod kan være nødvendig for at sikre den grønne omstilling. Modet skal dog balanceres, så det ikke bliver til overmod. Overmod kan nemlig lede til forhastede beslutninger og efterlade store regninger, specielt når investeringerne er i denne størrelsesorden. Den grønne omstilling vil netop kræve enorme investeringer over de næste årtier. Milliarder af kroner vil blive postet i nye og innovative løsninger på klimaforandringerne. Men med så store investeringer følger der forpligtelser. For det første er man forpligtet til at skabe en offentlig debat, så de danske skatteborgere ved, hvad deres penge bruges til, hvilken risiko der er, og hvilket grundlag investeringsbeslutningerne hviler på. For det andet er man forpligtet til at lave et grundigt og gennemarbejdet analysemateriale for at tydeliggøre investeringernes rentabilitet. Den grønne omstilling skal nemlig laves både smart og effektiv, så regningen bliver så lille som muligt.

 

Denne rapport fra Kraka Advisory handler om energiøen i Nordsøen, og forsøger netop at afdække nogle af disse nuancer. Vi går i dybden med det nuværende analysegrundlag, åbenheden i processen og risikoen ved hele energiøprojektet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, som skal bidrage med fakta og nuancer til samfundsdebatten om den grønne omstilling. Over den næste årrække vil vi gå i dybden med forskellige analyser af både energiøen i Nordsøen, og hvordan vi generelt kan sikre en effektiv grøn omstilling.

 

Rapporten består af en sammenfatning af bekymringer og fire kapitler. Først sammenfattes de overordnede bekymringer ved energiøprojektet. Dernæst, ses der i kapitel 1 nærmere på de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen. Dette omfatter både de nuværende beslutninger og planen frem mod endelig åbning af energiøen. I kapitel 2 gennemgås beslutningsmaterialet for energiøen i Nordsøen med økonomfaglige briller. Her ses bl.a. de nuværende analyser og gennemgår den planlagte, fremadrettede analyseaktivitet. I kapitel 3 dykkes der ned i de fremtidige elpriser og projektets rentabilitet. Her illustreres usikkerheden i fremtidens elpris og hvordan ejerforholdene påvirker afkastkravene. I kapitel 4 beskrives energiøens økonomiske risici. Her ses der på hvordan risici i bl.a. elpriser og forsinkelse kan påvirke rentabiliteten for de forskellige aktiver, der er en del af energiøprojektet.

 

Høje afkast på investeringer i arbejdslyst

En forbedring af arbejdslysten medfører store gevinster både for samfundsøkonomien og de offentlige finanser. Det viser vi i vores nyeste rapport om arbejdslyst, der er lavet i samarbejde med Videncenter for god arbejdslyst - Krifa. 

Foruden gladere medarbejdere hænger god arbejdslyst sammen med øget produktivitet, lavere sygefravær, færre jobskifter, længere tid på arbejdsmarkedet og færre sundhedsudgifter.

Vores beregning viser, at en forbedring i danskernes arbejdslyst med et point, målt på en skala fra 0-100, vil kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på 47,6 mia. kr. årligt. Denne gevinst kommer bl.a. fra højere produktivitet i virksomhederne, senere tilbagetrækning og den værdi medarbejderne tillægger god arbejdslyst.

Desuden kan en sådan stigning i arbejdslyst føre til en forbedring af de offentlige finanser på 2,6 mia. kr. årligt. Størstedelen af denne gevinst kommer fra øgede skatteindtægter og sparede indkomstoverførsler.

Vores resultater viser tydeligt, at der er store gevinster ved at investere i arbejdslyst, ikke bare for de enkelte medarbejdere, men for samfundet som helhed.

Hvor skal pengene komme fra, når forureneren forsvinder? - Ensartede CO2e-afgifter og de offentlige finanser

Med Klimaloven er det bestemt, at Danmark skal arbejde for at reducere sine CO2-udledninger med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og opnå fuld klimaneutralitet i senest 2050. Der er bred økonomfaglig enighed om, at en ensartet CO2e-afgift er vejen til at nå målsætningerne på en omkostningseffektiv måde. Anvendelsen af målrettede afgifter på udledning af CO2e giver dog anledning til et nyt spørgsmål: Hvordan påvirkes de offentlige finanser i fremtiden, når indtægten fra en ensartet CO2e-afgift falder i takt med, at udledningerne reduceres? 

 

denne rapport undersøger vi om og hvornår der vil opstå et provenuhul i forbindelse med en CO2-afgift og hvor stort det bliver, ligesom vi præsenterer finansieringsmuligheder til at lukke provenuhullet, der ud fra et økonomfagligt synspunkt er hensigtsmæssige. 

 

Vi finder, at der kommeet provenuhul og regner på tre forskellige finansieringspakker: 1) hævet bundskattesats, 2) hævet bundskattesats og reduceret personfradrag, 3) introduktion af intelligente vejafgifter fra 2030 og reduceret personfradrag. Disse tre pakker giver hver især deres bud på, hvordan man kan sikre et afgiftssystem, der er bedre målrettet CO2-udledninger og er mere effektivt uden samtidig at gøre samfundet mere ulige.

 

Se eller genoplev konferencen, hvor vi præsenterede rapportens centrale pointer:

Konference 30. september 2021 i samarbejde med Dansk Energi

 

 

De frie købmænd tilpasser sig og skaber værdi

Frie danske købmænd både driver og ejer selv driften af deres forretning og adskiller sig derved fra den øvrige dagligvarehandel. Alene af den årsag har købmanden en tættere tilknytning til det område, forretningen ligger i og et større incitament til at gøre en ekstra indsats. En indsats, der både kan kræve og lønne sig mere, end en stilling som fx butikschef i andre dele af dagligvarehandlen kan. I denne rapport beskriver vi de typiske frie købmænd og hvilken rolle de spiller i de lokalsamfund, de er en del af.

Overordnet tegner der sig et billede af, at den frie købmand er vellidt, god til at tilpasse sig lokale forhold, skaber værdi for andre og tjener gennemsnitligt godt.

En god forretning skaber værdi for både køber og sælger – det er klassisk købmandskab, og det virker stadig. Analysen kortlægger den succesfulde købmands profil og viser netop, at de frie købmænd bidrager positivt til lokalsamfund overalt i landet, og at de samtidig tjener godt.

Således svarer 89 pct. af kunderne i en spørgeskemaundersøgelse, at de opfatter købmanden som en væsentlig del af lokalsamfundet, og 82 pct. mener, at købmanden er dygtig til at tilpasse sig lokale behov. Købmandens primære rolle er at gøre det nemt at handle dagligvarer, men gennem engagement i aktiviteter og foreningsliv er købmanden også med til at skabe et attraktivt område at bo i.

 

KFI

Arbejdslyst giver bonus på bundlinjen

I en ny forskningsrapport dokumenterer vi for første gang virksomhedernes værdi af god arbejdslyst hos danskerne: Bedre bundlinje, mindre sygefravær og færre jobskift. Rapporten er anden del af et fælles forskningsprojekt af Kraka Advisory og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst.

I første del undersøgte vi værdien af god arbejdslyst for den enkelte lønmodtager med konklusionen: Trivsel betaler sig.

 

Krifa

Bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge

Flere rettigheder til støtte i overgangen fra anbragt ung til voksenlivet er en investering i de unges velfærd og i at gøre unge mennesker selvforsørgende på sigt.

 

En ny analyse, foretaget af Kraka Advisory, viser, hvordan politiske mål og visioner i aftalen ’Børnene først’ kan veksles til konkret hjælp, og hvad det koster. Analysen er støttet af Bikubenfonden. Analysen undersøger, hvad det vil koste at gennemføre en række nye rettigheder til tidligere anbragte unge:

 

  1. Ret til at blive i sin anbringelse, indtil man fylder 22 år
  2. Ret til at vende tilbage til efterværn, selvom man tidligere har takket nej
  3. Ret til støtte, indtil man fylder 25 år med mulighed for 2 års forlængelse

 

Ifølge Kraka Advisorys beregninger vil implementering af rettighederne årligt koste godt en mia. kr. oven i de to mia. kr., der allerede bruges på efterværn. En samfundsinvestering, der dog er tjent ind efter 20 år, hvis vi kan få halvdelen af de tidligere anbragte unge til at klare sig lige så godt som andre unge. Eksempelvis, hvis blot fem ud af ti tidligere anbragte er i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. I dag er tallet fire ud af ti.

 

Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory, opfordrer politikerne til at gå med på en nytænkning af området ved at se udgiften til unge anbragte som en investering i forebyggelse, som vi kender fra fx sundhedssektoren.

 

”Hele meningen med at anbringe børn og unge er at give dem en bedre tilværelse og en lysere fremtid, end de ellers ville have fået. Men som det er nu, spænder bl.a. kortsigtede budgetter ofte ben for barnets bedste. I vores rapport sandsynliggør vi, at det faktisk er muligt at føre flere anbragte unge godt ind i voksenlivet, og at det betaler sig. Så lad os da gøre det, der både gavner det enkelte menneske og samfundet,” siger han.

 

Eksperterne bag anbefalingerne er samlet i arbejdsgruppen Policy Lab, der består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.

Pejlemærker for en grønnere og mere fair transportsektor med mindre trængsel og spildtid på danske veje

Et intelligent vejprissystem kan reducere overbelastningen og skabe betydelige gevinster for samfundet.

 

 

Øget vejtrafik er årsagen til stigende problemer med trafikbelastning, støj og klimaforandringer. De årlige omkostninger for samfundet på grund af trafikbelastning anslås til ca. 24 mia. kr. Det danske samfund kan derfor potentielt vinde meget ved at forbedre transportpolitikken. Formålet med denne rapport er at fremlægge et forslag til en fremtidssikker transportpolitik, så de eksterne effekter af transport, især overbelastning og klimaforandringer, håndteres bedst muligt. Vi analyserer et landsdækkende vejprissystem, hvor der opkræves et gebyr for hver kilometer, hvor biler, lastbiler og varevogne kører på danske veje. Systemet består af tre komponenter:

 

  • En grundafgift, der er uafhængig af tidspunktet og stedet, hvor et køretøj kører på danske veje.
  • En tids- og stedafhængig afgift, der øges i trin afhængigt af overbelastningsniveauet. Vores resultater tyder på, at vejprissystemet kan halvere overbelastningen i området omkring København og reducere det med 20 procent i resten af ​​landet. Desuden reduceres trafikken, hvilket fører til en reduktion af CO2-udledningen med fem procent. Vi foreslår et roadmap til introduktion af vejprissætningen i Danmark. Dette roadmap inkluderer en trinvis introduktion af vejafgift, hvor først lastbiler, derefter varevogne og endelig biler bliver omfattet af vejprissystemet.

 

Transportgruppen 3F

Ved henvendelse, kontakt os her