Inequality

Levevilkår og fordeling

Ulighed spiller en kompleks rolle i samfundet. Det kan skade sammenhængskraften, folks muligheder og levestandard, men fuldstændig lighed kan samtidig skade incitamenterne til at arbejde hårdere og gøre det bedre. Det er vigtigt, at politikker finder den rette balance og tager hensyn til denne afvejning. Således er viden og analyser om ulighed og levestandard for forskellige samfundsgrupper afgørende for at finde denne balance og sikre, at ingen bliver efterladt.

Cases

Stort potentiale ved investering i mennesker med gigt

Mange danskere har en gigtdiagnose, som både er en stor hindring for hver enkelt person og en stor omkostning på de offentlige budgetter. Investeringer i patientrettede forløb har dog et stort potentiale til at sænke de budgetøkonomiske omkostninger og fastholde personer med gigt i arbejdsstyrken. Det viser den analyse, vi har lavet for Gigtforeningen.

 

I denne rapport undersøger vi ekstraomkostningerne for de offentlige budgetter ved personer med gigt, potentialet for besparelser for de offentlige budgetter, ved at investere i patientrettede forløb, og hvordan gigtsygdom påvirker arbejdsmarkedet i velfærdssektoren.

 

Vi finder, at en person med gigt koster de offentlige budgetter ca. 100.000 kr. mere om året i gennemsnit end en person uden gigt. Hvis hjemmehjælp, medicinforbrug og reduceret livskvalitet medregnes, må omkostningen antages at være endnu større.

 

Analysen viser dog også, at patientrettede forløb med fokus på at forbedre arbejdsevnen, livskvaliteten, evnen til at være selvhjulpen og reducere smerter for bestemte gigtpatienter kan give offentlige nettobesparelser på mellem 5.000 og 31.000 kr. pr. person i den erhvervsaktive alder i det givne år. En forklaring på, hvorfor investeringerne endnu ikke er foretaget, kan være incitamentsproblemer, da kommunen står med hele investeringsomkostningen, men kun får ca. 35 pct. af besparelsen.

 

Desuden finder vi, at personer med gigt er overrepræsenterede i velfærdssektoren, men at de har en tendens til at have både højere sygefravær og større frafald fra sektoren. En del af løsningen på manglen på arbejdskraften i velfærdssektoren i fremtiden kan derfor være at investere i, at de ansatte med gigt kan holde længere tid i det arbejde.

 

Gigtforeningen

Bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge

Flere rettigheder til støtte i overgangen fra anbragt ung til voksenlivet er en investering i de unges velfærd og i at gøre unge mennesker selvforsørgende på sigt.

 

En ny analyse, foretaget af Kraka Economics, viser, hvordan politiske mål og visioner i aftalen ’Børnene først’ kan veksles til konkret hjælp, og hvad det koster. Analysen er støttet af Bikubenfonden. Analysen undersøger, hvad det vil koste at gennemføre en række nye rettigheder til tidligere anbragte unge:

 

  1. Ret til at blive i sin anbringelse, indtil man fylder 22 år
  2. Ret til at vende tilbage til efterværn, selvom man tidligere har takket nej
  3. Ret til støtte, indtil man fylder 25 år med mulighed for 2 års forlængelse

 

Ifølge Kraka Economicss beregninger vil implementering af rettighederne årligt koste godt en mia. kr. oven i de to mia. kr., der allerede bruges på efterværn. En samfundsinvestering, der dog er tjent ind efter 20 år, hvis vi kan få halvdelen af de tidligere anbragte unge til at klare sig lige så godt som andre unge. Eksempelvis, hvis blot fem ud af ti tidligere anbragte er i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. I dag er tallet fire ud af ti.

 

Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics, opfordrer politikerne til at gå med på en nytænkning af området ved at se udgiften til unge anbragte som en investering i forebyggelse, som vi kender fra fx sundhedssektoren.

 

”Hele meningen med at anbringe børn og unge er at give dem en bedre tilværelse og en lysere fremtid, end de ellers ville have fået. Men som det er nu, spænder bl.a. kortsigtede budgetter ofte ben for barnets bedste. I vores rapport sandsynliggør vi, at det faktisk er muligt at føre flere anbragte unge godt ind i voksenlivet, og at det betaler sig. Så lad os da gøre det, der både gavner det enkelte menneske og samfundet,” siger han.

 

Eksperterne bag anbefalingerne er samlet i arbejdsgruppen Policy Lab, der består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.

En analyse af udvidede muligheder for ”Ny ret til tidlig pension” og seniorpension

Målretning af tidlig tilbagetrækning gennem visitationen i Seniorpensionen er den smarteste måde at hjælpe de nedslidte i Danmark.

 

Der er bred folkelig opbakning blandt danskerne til at lade de mest nedslidte gå tidligt på pension. Regeringens nye forslag til en ny ordning om ”Ny ret til tidlig pension” er rettet mod arbejdere med mange år på arbejdsmarkedet og tager ikke højde for om den enkelte arbejdstager faktisk er udslidt. Udover dette nye forslag om tidlig tilbagetrækning, eksisterer der allerede en ordning rettet mod de mest nedslidte, nemlig seniorpensionsordningen. I vores analyse sammenligner vi omkostningerne ved at udvide den nuværende seniorpensionsordning til en bredere aldersgruppe, med omkostningerne ved at udvide regeringens nye forslag om ”Ny ret til tidlig pension”.

 

Vores beregninger viser, at en udvidelse af den eksisterende seniorpensionsordning vil øge antallet af personer på ordningen med 3.800 personer og koste 26.000 kr. pr. person i 2025. Med en udvidelse af regeringens forslag om ”Ny ret til tidlig pension” vil ca. 10.500 flere personer benytte sig af ordningen, og det vil koste 98.000 kr. pr. person i 2025. Denne store forskel skyldes, at kun få personer, der tiltræder seniorpensionen, kommer fra arbejde, mens det modsatte er tilfældet for regeringens ”Ny ret til tidlig pension”.

 

 

Gigtforeningen

Gør Verdensmål til Vores Mål

Vi har omdannet verdensmålene for bæredygtig udvikling til vores mål, så vi kan følge Danmarks vej mod en bedre fremtid.

 

I 2015 blev de 17 bæredygtige udviklingsmål oprettet for i sidste ende at skabe en bedre verden inden 2030. For at nå en mere bæredygtig verden med mindre fattigdom, mere fred, er det nødvendigt med konkret handling. 2030-panelet har sammen med Danmarks Statistik igangsat projektet ”Vores Mål” for at bestemme de supplerende danske indikatorer for de globale mål for at holde Danmark ansvarlig. Dette opnås ved at samle input om, hvordan vi måler fremskridt, og i sidste ende hvordan vi når vores mål. Vi har i Kraka Economics hjulpet i denne proces, og 6.000 input er nu blevet til 197 danske mål for et mere bæredygtigt samfund. Derudover har vi udviklet relevante indikatorer og benchmarks for, hvor langt Danmark og danske virksomheder er i øjeblikket, og dermed hvad vi stadig har brug for, for endeligt at nå vores mål. Danske politikere og virksomheder har nu de rette forudsætninger for at træffe informerede beslutninger og tage konkrete handlinger.

 

Danmarks Statistik og 2030-Panelet

Ved henvendelse, kontakt os her