Beslutningsværktøj

Der skal både store investeringer og nye ideer til, hvis Danmark og resten af verdenssamfundet skal begrænse de globale klimaforandringer. Mange af de teknologier, der er nødvendige for, at verden bliver klimaneutral, findes slet ikke i dag. Så ud over investeringerne i de grønne tiltag, der er mulige nu, skal der arbejdes hårdt i udviklingssporet, hvis de grønne ambitioner skal indfries - både nationalt og globalt.

Fra et globalt perspektiv er Danmarks klimapåvirkning forsvindende lille. Danske udledninger står for mindre end 0,1 pct. af de samlede, globale drivhusgasudledninger. Så selvom Danmark lykkes med den grønne omstilling, har det kun en minimal betydning i det store billede. Det er de store industrinationer som fx USA og Kina, der skal reducere deres udledninger, før det virkelig rykker noget. Samtidig er det værd at huske på, at den grønne omstilling af udviklingslandene sandsynligvis bliver mere vanskelig end i ilandene. Her står de med en stor opgave i at hæve levestandarden, samtidig med at de skal omstille sig i en grøn retning.

Danmark er en pionernation, når det kommer til produktion af vedvarende energi. Den første havvindmøllepark i verden blev opført i Danmark i 1991, og udviklingen er kun gået én vej. Havvind bidrager mere og mere til den samlede elproduktion, og der er mange flere havvindprojekter i pipelinen. Et af de projekter er etableringen af en energiø i Nordsøen, som alene skal have en kapacitet på 10 GW i 2040, mod den samlede havvindkapacitet på 1,7 GW i dag. Derfor virker det også nærliggende, at Danmark kan bidrage til den internationale grønne omstilling med eksport af grøn strøm.

Energiøen i Nordsøen kan også hjælpe med at reducere CO2udledninger i lande, der har sværere ved at reducere. Men desværre bliver den direkte effekt af eksporteret strøm slugt af EU’s CO2-kvotesystem og vil sandsynligvis lede til udledninger andre steder i EU’s kvotesektor. Til gengæld kan udviklingen og opførslen af energiøen give knowhow, så teknologien nemmere og billigere kan bruges i andre lande, der måske har sværere ved selv at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I denne rapport undersøger Kraka Economics, hvordan Danmark kan, og ikke kan, bidrage til den globale grønne omstilling med energiøen i Nordsøen. Vi undersøger centrale økonomiske problemstillinger knyttet til udbuddet af øen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, og den har til formål at bidrage med fakta og nuancer i samfundsdebatten om den grønne omstilling. Det er den anden rapport i rækken af rapporter, der over den næste årrække vil gå i dybden med forskellige analyser, både af energiøen i Nordsøen, og hvordan vi kan sikre en effektiv grøn omstilling af det danske samfund.

Rapporten består af en sammenfatning af vores primære analyseresultater og fire kapitler. Kapitel 1 giver en status på arbejdet siden den første rapport Energiøen i Nordsøen – proces, fakta og risici. Det gælder både Kraka Economicss arbejde med de bekymringer, vi rejste i den første rapport, og det inkluderer også eksterne forhold, der er interessante for energiøen og dansk klima- og energipolitik. I kapitel 2 gennemgår vi Danmarks arbejde med den grønne omstilling og udbygning af vedvarende energi. Her ser vi bl.a. på fremtidens energibehov, og hvordan den grønne omstilling påvirker dette. I kapitel 3 dykker vi ned i de politiske argumenter for at opføre energiøen i Nordsøen. Særligt undersøger vi effekten af eksport af grøn strøm. I Kapitel 4 gennemgår vi de beslutninger, der er taget, om konstruktion og ejerskab af energiøen i Nordsøen. På den baggrund diskuterer vi fordele og ulemper og kommer med vores egne anbefalinger til udbuddet af øen.

Energi- og forsyningssektoren kommer til at spille en afgørende rolle for den grønne omstilling. Det danske elforbrug forventes at stige med over 50 pct. frem mod 2030, og forbruget ventes fordoblet frem mod 2040. Det skyldes i høj grad en forventet elektrificering af meget af vores energiforbrug, fx omstilling til elbiler, varme-pumper mv. For at elektrificeringen af samfundet skal bidrage til den grønne omstilling, er det nødvendigt med grøn strøm. Og det er nødvendigt med meget af det. Det kræver store investeringer. Derfor besluttede et bredt flertal i folketinget sig for at etablere to energiøer. Den ene ø skal være Bornholm i Østersøen, og den anden ø skal være en kunstig bygget ø i Nordsøen. Energiøerne har til formål at indsamle vedvarende energi fra omkringliggende havvindmølleparker og sende grøn strøm videre til Danmark og udlandet.

Ideen om at bygge en kunstig ø i Nordsøen for at skaffe grøn strøm er både innovativ og modig. Den slags mod kan være nødvendig for at sikre den grønne omstilling. Modet skal dog balanceres, så det ikke bliver til overmod. Overmod kan nemlig lede til forhastede beslutninger og efterlade store regninger, specielt når investeringerne er i denne størrelsesorden. Den grønne omstilling vil netop kræve enorme investeringer over de næste årtier. Milliarder af kroner vil blive postet i nye og innovative løsninger på klimaforandringerne. Men med så store investeringer følger der forpligtelser. For det første er man forpligtet til at skabe en offentlig debat, så de danske skatteborgere ved, hvad deres penge bruges til, hvilken risiko der er, og hvilket grundlag investeringsbeslutningerne hviler på. For det andet er man forpligtet til at lave et grundigt og gennemarbejdet analysemateriale for at tydeliggøre investeringernes rentabilitet. Den grønne omstilling skal nemlig laves både smart og effektiv, så regningen bliver så lille som muligt.

Denne rapport fra Kraka Economics handler om energiøen i Nordsøen, og forsøger netop at afdække nogle af disse nuancer. Vi går i dybden med det nuværende analysegrundlag, åbenheden i processen og risikoen ved hele energiøprojektet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, som skal bidrage med fakta og nuancer til samfundsdebatten om den grønne omstilling. Over den næste årrække vil vi gå i dybden med forskellige analyser af både energiøen i Nordsøen, og hvordan vi generelt kan sikre en effektiv grøn omstilling.

Rapporten består af en sammenfatning af bekymringer og fire kapitler. Først sammenfattes de overordnede bekymringer ved energiøprojektet. Dernæst, ses der i kapitel 1 nærmere på de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen. Dette omfatter både de nuværende beslutninger og planen frem mod endelig åbning af energiøen. I kapitel 2 gennemgås beslutningsmaterialet for energiøen i Nordsøen med økonomfaglige briller. Her ses bl.a. de nuværende analyser og gennemgår den planlagte, fremadrettede analyseaktivitet. I kapitel 3 dykkes der ned i de fremtidige elpriser og projektets rentabilitet. Her illustreres usikkerheden i fremtidens elpris og hvordan ejerforholdene påvirker afkastkravene. I kapitel 4 beskrives energiøens økonomiske risici. Her ses der på hvordan risici i bl.a. elpriser og forsinkelse kan påvirke rentabiliteten for de forskellige aktiver, der er en del af energiøprojektet.

Et øget investeringsomfang i forskning og udvikling (FoU) er forbundet med højere levestandard. Foruden positive effekter på produktiviteten peger vores analyse på, at lande, der forøger FoU-investeringerne, opnår forbedringer i befolkningens levestandard i form af øget levetid og øget fritid uden stigende økonomisk ulighed.

Analysens resultater betyder, at det er vigtigt at måle på flere indikatorer for levestandard end BNP, når de samlede samfundsgevinster fra FoU skal gøres op. Rapporten er udarbejdet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
 

Læs den resuméet eller den fulde rapport ved at klikke på linket nedenfor.

Flere rettigheder til støtte i overgangen fra anbragt ung til voksenlivet er en investering i de unges velfærd og i at gøre unge mennesker selvforsørgende på sigt.

En ny analyse, foretaget af Kraka Economics, viser, hvordan politiske mål og visioner i aftalen ’Børnene først’ kan veksles til konkret hjælp, og hvad det koster. Analysen er støttet af Bikubenfonden. Analysen undersøger, hvad det vil koste at gennemføre en række nye rettigheder til tidligere anbragte unge:

1. Ret til at blive i sin anbringelse, indtil man fylder 22 år
2. Ret til at vende tilbage til efterværn, selvom man tidligere har takket nej
3. Ret til støtte, indtil man fylder 25 år med mulighed for 2 års forlængelse

Ifølge Kraka Economicss beregninger vil implementering af rettighederne årligt koste godt en mia. kr. oven i de to mia. kr., der allerede bruges på efterværn. En samfundsinvestering, der dog er tjent ind efter 20 år, hvis vi kan få halvdelen af de tidligere anbragte unge til at klare sig lige så godt som andre unge. Eksempelvis, hvis blot fem ud af ti tidligere anbragte er i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. I dag er tallet fire ud af ti.

Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics, opfordrer politikerne til at gå med på en nytænkning af området ved at se udgiften til unge anbragte som en investering i forebyggelse, som vi kender fra fx sundhedssektoren.

”Hele meningen med at anbringe børn og unge er at give dem en bedre tilværelse og en lysere fremtid, end de ellers ville have fået. Men som det er nu, spænder bl.a. kortsigtede budgetter ofte ben for barnets bedste. I vores rapport sandsynliggør vi, at det faktisk er muligt at føre flere anbragte unge godt ind i voksenlivet, og at det betaler sig. Så lad os da gøre det, der både gavner det enkelte menneske og samfundet,” siger han.

Eksperterne bag anbefalingerne er samlet i arbejdsgruppen Policy Lab, der består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.

Målretning af tidlig tilbagetrækning gennem visitationen i Seniorpensionen er den smarteste måde at hjælpe de nedslidte i Danmark.

Der er bred folkelig opbakning blandt danskerne til at lade de mest nedslidte gå tidligt på pension. Regeringens nye forslag til en ny ordning om ”Ny ret til tidlig pension” er rettet mod arbejdere med mange år på arbejdsmarkedet og tager ikke højde for om den enkelte arbejdstager faktisk er udslidt. Udover dette nye forslag om tidlig tilbagetrækning, eksisterer der allerede en ordning rettet mod de mest nedslidte, nemlig seniorpensionsordningen. I vores analyse sammenligner vi omkostningerne ved at udvide den nuværende seniorpensionsordning til en bredere aldersgruppe, med omkostningerne ved at udvide regeringens nye forslag om ”Ny ret til tidlig pension”.

Vores beregninger viser, at en udvidelse af den eksisterende seniorpensionsordning vil øge antallet af personer på ordningen med 3.800 personer og koste 26.000 kr. pr. person i 2025. Med en udvidelse af regeringens forslag om ”Ny ret til tidlig pension” vil ca. 10.500 flere personer benytte sig af ordningen, og det vil koste 98.000 kr. pr. person i 2025. Denne store forskel skyldes, at kun få personer, der tiltræder seniorpensionen, kommer fra arbejde, mens det modsatte er tilfældet for regeringens ”Ny ret til tidlig pension”.

Gigtforeningen

Vi har omdannet verdensmålene for bæredygtig udvikling til vores mål, så vi kan følge Danmarks vej mod en bedre fremtid.

I 2015 blev de 17 bæredygtige udviklingsmål oprettet for i sidste ende at skabe en bedre verden inden 2030. For at nå en mere bæredygtig verden med mindre fattigdom, mere fred, er det nødvendigt med konkret handling. 2030-panelet har sammen med Danmarks Statistik igangsat projektet ”Vores Mål” for at bestemme de supplerende danske indikatorer for de globale mål for at holde Danmark ansvarlig. Dette opnås ved at samle input om, hvordan vi måler fremskridt, og i sidste ende hvordan vi når vores mål. Vi har i Kraka Economics hjulpet i denne proces, og 6.000 input er nu blevet til 197 danske mål for et mere bæredygtigt samfund. Derudover har vi udviklet relevante indikatorer og benchmarks for, hvor langt Danmark og danske virksomheder er i øjeblikket, og dermed hvad vi stadig har brug for, for endeligt at nå vores mål. Danske politikere og virksomheder har nu de rette forudsætninger for at træffe informerede beslutninger og tage konkrete handlinger.

Danmarks Statistik og 2030-Panelet

Et intelligent vejprissystem kan reducere overbelastningen og skabe betydelige gevinster for samfundet.

Øget vejtrafik er årsagen til stigende problemer med trafikbelastning, støj og klimaforandringer. De årlige omkostninger for samfundet på grund af trafikbelastning anslås til ca. 24 mia. kr. Det danske samfund kan derfor potentielt vinde meget ved at forbedre transportpolitikken. Formålet med denne rapport er at fremlægge et forslag til en fremtidssikker transportpolitik, så de eksterne effekter af transport, især overbelastning og klimaforandringer, håndteres bedst muligt. Vi analyserer et landsdækkende vejprissystem, hvor der opkræves et gebyr for hver kilometer, hvor biler, lastbiler og varevogne kører på danske veje. Systemet består af tre komponenter:

• En grundafgift, der er uafhængig af tidspunktet og stedet, hvor et køretøj kører på danske veje.
• En tids- og stedafhængig afgift, der øges i trin afhængigt af overbelastningsniveauet. Vores resultater tyder på, at vejprissystemet kan halvere overbelastningen i området omkring København og reducere det med 20 procent i resten af ​​landet. Desuden reduceres trafikken, hvilket fører til en reduktion af CO2-udledningen med fem procent. Vi foreslår et roadmap til introduktion af vejprissætningen i Danmark. Dette roadmap inkluderer en trinvis introduktion af vejafgift, hvor først lastbiler, derefter varevogne og endelig biler bliver omfattet af vejprissystemet.

Transportgruppen 3F