Tre store spørgsmål ved energiøerne bør afklares

Vi lever i en tid, hvor klimaet kommer stadig højere på dagsordenen. Hos den almindelige dansker. Det går hurtigt, måske også hurtigere end politikerne i Danmark og resten af verden aner. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel er skræmmende læsning, og dagligt ser vi ’perverse’ klimabegivenheder, som kun de færreste bryder sig om at tænke nøjere over. Det kan kun gå for langsomt med at omstille de energiforbrugende samfund til vedvarende energi. Det er ikke for sjov mere, og prøveperioden er forbi.

Regering og Folketing – ja næsten alle partier – har besluttet sig for at etablere to såkaldte energiøer. Én i Nordsøen, og én på Bornholm. Ideen er, at disse skal være teknologiske brohoveder til havmølleparker af hidtil uset størrelse. Den politiske natur på Christiansborg er altid at kaste sig ud i, og godkende, denne slags ’signaturprojekter’ for den tid, man lever i. Som de store broer og lignende. At være den, ’der tog den første skovlfuld’. Men presset for at løse klimaudfordringerne, sammen med den politiske natur til at være en del af de store aftaler, bør ikke forhindre, at planlagte klimaprojekter gennemføres så hensigtsmæssigt og gennemtænkte som muligt. Og ikke forhindre, at der bag de store samfundsinvesteringer ligger en grundig offentlig debat om, hvilke kloge veje vi bør gå. Et kig på det hidtidige forløb med at etablere de to gigantiske energiøer skaber tvivl om, hvorvidt det netop er tilfældet her? En tvivl, som Novo Nordisk Fonden, med en ny bevilling, har sat Kraka Economics i stand til at udforske og bidrage konstruktivt til at rette op.

Tvivl nummer et: Er det en god idé at etablere energiøerne som planlagt? Skal de ligge langt ude i vandet, eller er der andre og bedre ideer. Toget er måske kørt, men der har ikke været en debat om alternative ideer. Den mener vi, at danskerne fortjener. Flere end Folketingets politikere og tilknyttede embedsmænd bør have fået indsigt i de forskellige muligheder ved så store investeringer.

Tvivl nummer to: Uanset hvor henne et projekt placeres, skal det finansieres. Selve mølledelen kører i et rimeligt markedskonformt system for sig, hvor private byder sig til. Og skal der være mulighed for mere eksperimentelle projekter senere – eks. Power-to-X - har man besluttet, at dette også skal ske via privat involvering. Hele herligheden er så langt udset til at koste 213 mia.kr., svarende til fem Femernforbindelser. Hvordan skal private aktører i givet fald involveres på bedste vis? Skal de låne penge til projektet? Tvivlen her går på, at staten altid kan låne billigere, end hvis private pensionskasser og kapitalfonde kommer ind, og merprisen skal betales af forbrugerne. Politikerne har i en aftale besluttet, at private skal involveres, men ikke hvordan. Vi mener, at danskerne fortjener en debat om, hvorvidt dette sker hensigtsmæssigt. Og i givet fald hvordan den private kapital på bedste vis følges af unik privat indsigt, som kan bringe risikofyldte projekter i mål, hvad de ellers ikke ville være kommet med offentlige midler alene.

Hensynet til at passe på de offentlige finanser bør her, som andre steder, veje tungt i alle danskeres interesse.

Tvivl nummer tre: Hænger de ambitiøse planer om at etablere to energiøer fornuftigt sammen med målsætningen om at nå 70 procentsmålet i 2030? Det ser svært, måske endda umuligt, ud. Og 100 procentsmålet i 2050? Bør vi diskutere projektet i den helhed, som udgøres af den samlede vej frem mod disse mål?

Vi og Novo Nordisk Fonden er ikke modstandere af ideerne om energiøer eller af privat involvering. Tværtimod er solide ryk på klimadagsordenen et ’must’ for at yde vores bidrag til den globale omstilling. Ikke mindst som et eksempel for andre og større lande. Men vi er ikke helt vilde med, at denne type beslutninger træffes på et for spinkelt beslutningsgrundlag, blot fordi det føles forjættende som politiker at træffe en stor beslutning på samfundets vegne. Og endelig er vi også tilhængere af en velkendt demokratisk dansk proces, hvor vi alle diskuterer det kloge i at etablere disse gigantøer i havet.

Vi anser ikke beslutningsgrundlaget i nærheden af tilstrækkeligt til at træffe disse beslutninger, med de enorme konsekvenser – og risici - de må have for hele samfundet. Og vi har desværre heller ikke set en nævneværdig drøftelse i offentligheden af tankerne og ideerne bag de store energiøer.

Projektet, som Novo Nordisk Fonden har sat Kraka Economics i stand til at udføre, vil konstruktivt søge at afhjælpe tvivlen og forhåbentlig bidrage til en vis folkelig forankring gennem debatten af de næste års analyseresultater.

Der er brug for det. Og alle er inviterede med på rejsen.

Kronikken er bragt i Børsen den 16. september 2021 og skrevet af Peter Mogensen, Mette Dalsgaard og Mikael Bjørk Andersen.