FoU

Mere forskning hjælper os bedre gennem kriser

Kronik bragt i Børsen den 24. maj 2022 af Mads Krogsgaard Thomsen, adm. dir. Novo Nordisk Fonden og Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory
May 25, 2022

Når røgen lægger sig fra Putins vanvittige krig i Ukraine, vil det foruden hårdt arbejde kræve solid viden at bygge samfundsinstitutioner og infrastruktur for at hjælpe landet op at stå igen. Viden og innovation er fællesnævnere for det, der følger efter alle de kriser, der har koncentreret sig i den periode, vi lever i nu. Klimakrise, coronakrise, energikrise og krig i Europa. Efter forfærdelse kommer refleksioner: hvordan kommer vi videre med vores værdier og levestandard i behold? Svaret er forskning. Forskere er superhelte, der afløser den akutte krises beredskabshelte. I forskning bliver der skabt ny viden, der bliver til konkrete løsninger på forsvars- og sikkerhedsudfordringer, sikrer os mod cybertrusler og sygdomme, brødføder befolkninger i klimabelastede områder og giver os vedvarende, bæredygtig energi. Danmark er rig på viden, og forskningen trives – men der er potentiale til meget mere.

 

Videnskab er en international størrelse
Forskning leverer patenter, som fører til nye produkter, arbejdspladser og økonomisk vækst. Men ny viden, skabt i Danmark, er alligevel kun en mindre brik i samfundsudviklingen: Danmark er et lille land, og forskningen begrænset sammenlignet med resten af verden. Mere centralt er forskningen og uddannelsen af forskere i forhold til den enorme mængde viden, som skabes uden for vores grænser, og som vores forskere og kandidater kan integrere i udvikling og værdiskabelse.   

 

Danmark bruger et betydeligt beløb på forskning (privat og offentlig) i dag, ca. 3 pct. af BNP, hvilket er målet for den såkaldte Barcelonamålsætning. De seneste årtier har den offentlige andel bevæget sig ned på omkring en tredjedel.

 

Novo Nordisk Fonden har via en donation gjort det muligt for Kraka Advisory at undersøge, om det for samfundet kan svare sig at øge omfanget af forskning ud over de tre pct. Af rapporten ’Sammenhæng mellem forsknings- og udviklingsinvesteringer og levestandard’ fremgår en række bemærkelsesværdige resultater.

 

Solide gevinster ved øget investering
I marts 2002 besluttede EU’s stats- og regeringschefer at opstille nationale mål for, hvordan de hver især ville komme op på 3 pct. af BNP i forsknings- og udviklingsinvesteringer.  Målsætningen førte til, at et samlet push for øget forskning blev gennemført i EU, som har sat Kraka Advisory i stand til statistisk at beregne gevinsten for EU-landene. Altså at udsondre gevinsten ved investeringer i forskning- og udvikling, hvilket har været vanskeligt, før Barcelonamålsætningen, idet gevinsterne ikke kunne føres specifikt til initiativerne på forskningsområdet.  

 

Foruden det normale mål for økonomisk vækst har Kraka Advisory brugt et nyt mål for levestandard, udviklet af to amerikanske økonomer i 2016. I sidstnævnte indgår en række ikke-økonomiske faktorer som fx forventet levetid. Fx kan USA have haft en øget vækst i det kendte BNP end Danmark, mens Danmark har klaret sig bedst på målet for levestandard. Begge mål er relevante at kigge på.

 

Vores analyser viser, at hvis vi antager en stigning i vores samlede forskningsinvesteringer på bare 10 pct. over 15 år fra fx 3 pct. af BNP til 3,3 pct., vil befolkningen i perioden opnå 0,7 pct. årlig stigning i BNP, 0,5 pct. årlig vækstrate i produktiviteten, 0,5 års forøgelse af forventet levetid og 50 timers ekstra fritid om året for personer i beskæftigelse. Altså god grund til, at regering og folketing bør interessere sig for forskningssagen.

 

Analyse indikerer desuden, at der er et godt stykke op til det tipping point, hvor gevinsten ved yderligere satsning på forskning aftager.

 

Ambitiøse investeringer sikrer bedre leveforhold    
Vi har glædet os til at dele resultaterne med den bredere offentlighed og er i fin dialog med politikerne herom. Det næste skridt må være, at vi sammen drøfter, hvilke greb der skal til for at øge omfanget af forskning i Danmark i både det private erhvervsliv og i det offentlige. Med rapporten i hånden kan man som borger med rette forvente, at politikere og andre beslutningstagere samler disse åbenlyse gevinster for samfundet op og omsætter dem til langsigtede forbedrede leveforhold for den almindelige dansker.

 

Barcelonamålsætningen gjorde det først muligt at hæve investeringerne i forskning efter 2002 og at beregne samfundsgevinsterne, og det er nu oplagt at lægge en plan for de kommende 20 år. Rammevilkårene for virksomheder, deres investeringer og de offentlige budgetter til forskning og udvikling vil definere levestandarden for generationer efter os. Faktisk er det svært at se alternativer til solide investeringer i forskning, hvis vi vil tage vores del af ansvaret for, at Danmark og resten af verden, kommer helskindet eller bedre ud af usædvanligt kompakte kriseår. 

 

Læs indlægget i Børsen her.

Ved henvendelse, kontakt os her