BUPL_børnehave

Ingen løngevinst af stigende uddannelsesniveau for pædagoger

Siden 1985 har pædagoger ligget lavt i den offentlige indkomstfordeling. Dette på trods af, at der er sket betydelige ændringer i pædagogers uddannelsesniveau og -længde i løbet af perioden. Det viser en helt ny analyse, som Kraka Economics har udarbejdet for BUPL.
March 28, 2023

Analysen undersøger, hvordan udvalgte uddannelser placerer sig i indkomstfordelingen samt hvilke dynamikker, der er i det offentlige lønhierarki. Analysen fokuserer på lønudviklingen for pædagoger i forhold til udvalgte uddannelsesgrupper, som udgør en stor andel af det offentlige arbejdsmarked.

 

Det er muligt at læse om analysen i Politiken

 

De fleste udvalgte uddannelsesgrupper ligger nogenlunde stabilt i den offentlige indkomstfordeling i løbet af perioden. Det indikerer, at det offentlige lønhierarki ikke i stor grad påvirkes af ændringer i uddannelsesniveau, som fx ses hos pædagogerne.


Løngabet i kroner og ører mellem pædagoger og henholdsvis lærere og læger er steget siden 1985, mens løngabet mellem pædagogerne og de resterende udvalgte uddannelsesgrupper generelt har ligget relativt stabilt i løbet af perioden. Fx tjente pædagogerne i 1996 ca. 70.000 kr. mindre om året og i 2019 ca. 120.000 kr. mindre sammenlignet med lærerne.

Ved henvendelse, kontakt os her