Flyt vindmølleeventyret ind på land

Den hurtigste og billigste løsning for at tage et langt skridt hen mod Danmarks klimamål og samtidig gøre landet uafhængigt af den gas, der finansierer Putins krigsmaskine, bør få langt mere luft under vingerne. Det handler om udbygning af vedvarende energi på land, der efterhånden er druknet i havvind, selv om havvindmøller og energiøer tager længere tid at etablere og er væsentligt dyrere. Kraka Economics har regnet og analyseret på blandt andet omkostninger ved forskellige løsninger, som politikerne behandler – og ikke behandler – i projektet ”Samfundsmæssige aspekter af den grønne omstilling”. Lad os lige få nogle af de tal og resultater på bordet, som politikerne bør studere, inden de lægger sig fast på en stor energiplan.

Vindmøller på havet er gennem mange år blevet betragtet som fremtiden for dansk energiforsyning. Det helt store prestigeprojekt er en stor energiø i Nordsøen, der skal sende store mængder strøm til både Danmark og andre steder i Nordeuropa, når den engang står færdig. Øen skal levere 3 GW i 2033 og udvides til 10 GW i 2040. Til sammenligning har vi 2,3 GW kapacitet på havet i dag. Politikerne har faktisk været så overbeviste om havvindmøllernes overlegenhed, at loftet for antallet af vindmøller på land endnu ikke er blevet afskaffet. Loftet indebærer, at der kun må stå 1.850 møller på dansk jord i 2040 mod cirka 4.200 i dag. Der kan være gode grunde til at foretrække en stor udbygning af grøn strøm på havet. Det generer borgerne mindre, og der er muligvis visse skalafordele ved at opføre store parker på havet. Men det er vigtigt, at både politikere og befolkning er klar over, at det kommer med en højere pris.

Vores analyse viser, at det både er markant hurtigere og billigere at opføre vedvarende energi på land. I en tid, hvor vi akut mangler grøn strøm, har Danmark og Europa ganske enkelt ikke råd til at ignorere de åbenlyse gevinster i forhold til hastighed og pris, der er ved udbygning af landvind og solenergi. Strømmen fra energiøen i Nordsøen er nemlig 63 pct. dyrere, end hvis den samme strøm bliver produceret med landvindmøller. Tilsvarende er den 45 pct. dyrere, end hvis den skulle komme fra solceller. Årligt betyder det en meromkostning på henholdsvis 5,5 og 4,5 mia. kr. i forhold til landvind og sol, når energiøen er udbygget til sin fulde kapacitet på 10 GW. Samtidig er der mange kostbare år at spare ved at bygge grøn energi på land. Det tager et til to år at få opført en solcellepark og cirka fire år for landvindmøller. Det er markant hurtigere end de otte et halvt år, det historisk har taget at få opført havvindmølleparker. Selv hvis det lykkes at bringe konstruktions- og proceshastigheden ned, vil det stadig være noget hurtigere at opføre vedvarende energi på land.

Det er selvfølgelig ikke uden grund, at man i lang tid har foretrukket udbygning af vindmøller på havet. Både solceller og vindmøller fylder i landskabet, og ikke alle synes, at de er lige kønne. Samtidig larmer vindmøllerne, og det er veldokumenteret, at huse tæt på landvindmøller taber værdi. Der er altså ikke mange point at hente for en lokalpolitiker ved at foreslå, at kommunen får sat flere vindmøller op. Udviklingen i vindmøller på land er da også gået helt i stå. I 2021 blev der kun solgt tre vindmøller på land til opstilling i 2022. Tal fra Green Power Denmark viser, at 65 pct. af udbygningen af vedvarende energi på land siden 2012 er foretaget af blot 10 af landets 98 kommuner. Det vidner blandt andet om utilstrækkelige ordninger til at kompensere for den babusjkadukke af indvendinger og klager, der viser sig, når man planlægger vedvarende energi ude i kommunerne. Det bør da også være muligt at lave en mere rundhåndet kompensationsordning med de milliarder af kroner, der kan spares ved at udbygge massivt på land frem for på havet.

Vores beregninger viser, at for hver vindmølle, der opføres, er der en årlig besparelse på 1,7 mio. kr., som kan bruges til kompensation. I dag er den forventede kompensation 6.500 kr. pr. husstand årligt, men med besparelsen på 1,7 mio. kr. er der plads til at øge kompensationen til 17.000 kr. årligt. Det kunne skabe en væsentlig bedre motivation til at byde vedvarende energi velkommen i de lokales baghave. Et andet sted at motivere lokalpolitikere og borgere er ved at øge den pulje, der er afsat på kommuneniveau. Lige nu ligger der 10 mio. kr. årligt i Landdistriktspuljen til at kompensere i områder, hvor der er opsat landvind – i alt – til projekter i alle berørte kommuner. Det er et beløb, der er meget langt fra de gevinster, vi som samfund har ved at bygge på land i forhold til på havet.

Midlerne i Landdistriktspuljen skal bruges til almennyttige projekter, der både kan være beskæftigelses- og erhvervsrettede eller gå til kulturelle og sociale aktiviteter. Det kan være alt fra legepladser til jobforløb til udsatte borgere. Pointen er, at midlerne skal bruges til projekter, og det er svært at gennemskue, at et godt lokalt projekt netop kan gennemføres, fordi man har accepteret opsætning af vindmøller. Hverken kommuner eller borgere er sikret direkte kompensation fra staten, hvis der bliver opsat en vindmølle i lokalområdet. Heldigvis har politikerne indset, at den akutte mangel på grøn strøm kalder på mere vedvarende energi på land. I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 fastslår et bredt politisk flertal, at de ønsker at firdoble produktionen af grøn strøm på land. Men aftalen bærer i høj grad præg af ambitioner i stedet for konkret handling.

Der er blevet afsat knap 200 mio. kr. i perioden 2022-2026 til forskellige redskaber, der skal udbrede vedvarende energi på land. Men redskabskataloget indeholder ingen konkrete initiativer til at kompensere dem, der rammes af mulige gener af udbygning af grøn energi i nærområdet. Desuden fastholder man loftet over vindmøller på land, og en mulig afskaffelse skal først diskuteres i efteråret. Når der er så store økonomiske gevinster ved at udbygge massivt på land, bør der absolut også være politisk vilje til at kompensere borgere og kommuner direkte. Det vil alle vinde ved.

I en grøn fremtid er der brug for mange forskellige løsninger. Der vil sandsynligvis være brug for vedvarende energi både til havs og på land. Men det er vigtigt, at politikerne ikke lader de store, langsigtede projekter stå i vejen for hurtigere og billigere muligheder. Det kræver massive investeringer at realisere Danmarks klimamål, og der er milliarder af kroner og kostbare år at vinde ved hurtigt at få udbygget grøn strøm på dansk jord. Derfor er det også vigtigt, at vi får så mange CO2-reduktioner for pengene som muligt. Det bliver heller ikke mindre presserende af, at energipolitik nu også handler om sikkerhedspolitik.

Kronik bragt i Jyllands-Posten onsdag den 13. juli 2022 af Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics og Mette Dalsgaard, COO i Kraka Economics.