Energiøer er en voldsom beslutning uden et sikkert videngrundlag

Da regeringen præsenterede den brede aftale om at etablere to energiøer, var det med konturerne af et grønt prestigeprojekt.

Fremadrettet bliver der brug for masser af grøn strøm som følge af elektrificeringen af store dele af samfundet. Er man venlig, kan man derfor se de to energiøer som et offensivt tiltag, der kan komme til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling af Danmark.

Men her knap halvandet år efter den første aftale om energiøerne minder det mest om et megainnovationsprojekt med en meget høj risikoprofil. Det er en kæmpe satsning med både vores offentlige finanser og hastigheden i den grønne omstilling. Svaret på dette er muligvis simpelt: Bedre planlægning og forarbejde samt mindre forhastede beslutninger.

Økonomien i projektet er meget usikker

Vi er absolut enige i, at det er helt nødvendigt med en udbygning af elnettet og kapaciteten til at producere vedvarende energi. Den ene energiø, som blot er havvindmøller, der kobles til Bornholm, synes ret ukontroversiel.

Det kan bestemt heller ikke afvises, at det faktisk er fornuftigt at etablere den anden energiø i Nordsøen, det vil sige at fokusere på udbygning af vindmølleparker langt ude i havet.

Problemet er, at ingen rigtigt ved det på nuværende tidspunkt. Med andre ord er beslutningsgrundlaget på nuværende tidspunkt decideret tyndt, og det er historisk voldsomt at tage så store samfundsmæssige beslutninger uden et nogenlunde sikkert videngrundlag.

Samfundsøkonomien i projektet er meget usikker. Hvis målet er at producere nok grøn strøm til at dække behovet i Danmark, er en energiø i Nordsøen så den bedste måde at gøre det på i forhold til alternativerne? Ingen ved det.

Derudover ligger det som forudsætninger i de politiske beslutninger, at projektet skal kunne "hvile i sig selv". Det vil sige at staten ikke behøver at subsidiere projektet. Igen: Det er muligt, at det kan lykkes, men det er bestemt ikke et garanteret udfald.

Det er svært at spå, især om de fremtidige elpriser, som er af afgørende betydning for projektets økonomi. Gennemføres projektet, vil staten altså påtage sig en betydelig økonomisk risiko, uden at den erkendelse nødvendigvis har ramt hverken offentligheden eller Christiansborg.

Og det er det sidste, som er problemet. Kollektivet – danskerne – kan fint tage risici langt over gennemsnittet, ja, endda gøre skøre ting. Men det skal gøres med åbne øjne efter en solid debat.

Komplekst projekt kræver en plan

Udbuddet af øen forventes gennemført medio 2022. Selv på det tidspunkt vil vores viden om projektet være ret mangelfuld. Energistyrelsen har fremlagt de forventede analyseaktiviteter, der skal få beslutningerne på lidt mere sikker grund.

Men en egentlig grundig procesplan for afvikling af analyserne, omfang og tidsplan udestår. Tiltagene og indholdet i analyserne er bestemt fornuftige, men der er bare grænser for, hvor meget der kan afklares inden for den tidsramme. Dermed risikerer man at tage skæve beslutninger, og for et projekt af denne størrelse er selv mindre fejl meget dyre for samfundet.

En anden og måske lidt overset bekymring handler om den konkrete planlægning eller mangel på samme af selve projektet. Energiøprojektet er enormt, og det bekymrer os, at der endnu ikke er nogen overordnet plan for at forbinde alle de elementer, der er i et komplekst og gigantisk energisystem.

Det handler eksempelvis om tidsplanen for udenlandsforbindelser, som er en hjørnesten i projektets rentabilitet, men som traditionelt tager meget lang tid at forhandle, planlægge og gennemføre.

Dristighed frem for dumdristighed

Vi mangler at se de planer, der kan sandsynliggøre, at det er muligt at lykkes med energiøerne.

En plan, der beskriver, hvordan anlægsprocessen skal times, så vi ikke pludseligt står med store mængder grøn strøm på en ø, som ingen kan bruge, fordi eksempelvis kabler til udlandet eller fastlandet ikke er klar. En plan, som indeholder en seriøs teknisk analyse af en ø, der forventes at kunne udvides til cirka 70 fodboldbaner.

En plan, der er tydelig omkring fordeling af ansvar og pligter: Hvem står med regningen, hvis energiøerne ikke kan levere strøm som lovet til udenlandske modtagere, der har investeret i teknologi for at modtage østrøm?

Og en plan for, hvordan man håndterer udsvingene i det estimerede regnestykke på 210 milliarder kroner i anlægssum. Bare en lille justering kan få store økonomiske konsekvenser.

Vi synes, at det er positivt, at vi danskere kan tænke stort. Også med energiøerne. Lad os sammen jagte en dristig beslutning om at elektrificere Danmark, men lad os undgå at være dumdristige.

Læs kronikken i Altinget.