Den klimapolitiske marsmission, ingen taler om

Energiøprojektet er både blevet kaldt en månelanding og en marsmission. Det storladne billedsprog har også sin berettigelse: Man sender ikke lige tre astronauter til Mars fra den ene dag til den anden. Heller ikke selvom det meste af rumfartøjet er velkendt teknologi, der har været afprøvet på tidligere missioner.

På samme måde bygger man heller ikke en kunstig ø i Nordsøen uden nøje planlægning og gennemarbejdede beregninger. I Danmark har man gode erfaringer med at bygge vindmølleparker. Men man har aldrig bygget ud i så stor skala og på en måde, der så grundlæggende vil ændre det danske energisystem. Samtidig skal det enorme projekt koordineres med udlandet, så strøm fra energiøen også kan sendes ned gennem Europa.

Hvis energiøprojektet ikke går som planlagt, kan det have voldsomme økonomiske konsekvenser for flere generationer af danskere. Går det galt, risikerer energiøen også at bremse den grønne omstilling, fordi der så er færre penge at bruge på andre tiltag, der virker.

Men modsat de store, historiske rumrejser har der desværre ikke været meget offentlig debat om energiøprojektet. Det er ærgerligt, hvis vi vil sikre de klogeste beslutninger om den grønne omstilling. Danskerne har krav på at vide, hvilke knapper man skruer på for at mindske CO2-udledningen, og hvad prisen er for at skrue på de knapper. Politikerne bør tage befolkningen i ed og legitimere så stor en beslutning med en grundig dialog.

Den anonyme marsmission

I sin nytårstale fik Mette Frederiksen sendt et klart signal om, at klimakrisen har topprioritet hos regeringen. Hvis Danmark skal nå klimamålene, kommer det også til at kræve store offentlige investeringer. Men hvilke investeringer er naturligvis ikke ligegyldigt.

Det må og skal være et selvstændigt mål at få så meget grøn omstilling som muligt for pengene, både for klimaet og skatteborgernes skyld. Det er urimeligt at forvente, at 179 folkevalgte alene kan træffe den bedste beslutning om noget så komplekst. Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt en åben debat om, hvordan den danske stat investerer i den grønne omstilling. Og omvendt hvad der ikke bliver brugt penge på.

Energiøprojektet i Nordsøen er Danmarks største anlægsprojekt og svarer til cirka fire Femernforbindelser. Alligevel har Femerntunnellen fået markant mere omtale i pressen. Det viser en undersøgelse, Kraka Economics har lavet via Infomedia.

I de sidste seks måneder op til aftalen om energiøen havde projektet 93 omtaler i landsdækkende medier. Samtidig havde Femernprojektet næsten 189 omtaler i samme periode, før man vedtog projekteringsloven i 2009. I det første halve år efter beslutningen har energiøen haft 122 omtaler mod Femernprojektets 356. Det er simple, men desværre sigende, tal.

Samtidig tyder det på, at der kun er begrænset kendskab til energiøen i Nordsøen ude i stuerne. Spørger man befolkningen, har kun 40 pct. nemlig hørt om energiøen. Til sammenligning har 57 pct. hørt om anlægsprojektet Lynetteholm i København, og 65 pct. kender til en evt. kommende Kattegat-forbindelse. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af Kantar Gallup for Kraka Economics.

Danskerne har ret til at vide, hvad der foregår

Der er altså flere ting, der peger i retning af en mangelfuld offentlig debat om energiøen i Nordsøen. Når politikere tager en enorm beslutning på vegne af danskerne, bør den være ordentligt debatteret. Det er helt enormt vigtigt med en bred opbakning, hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling.

Heldigvis har danskerne allerede vist, at de forstår komplekse problemstillinger. Der er stor tilslutning til Danmarks klimamål blandt danskerne. Derfor er energiøprojektets kompleksitet ikke en gyldig grund for politikerne til at komme uden om en åben debat med befolkningen. Det lykkedes Kennedy at få en hel verden til at forstå Apolloprojektet, der sendte mennesker til månen. I det lys må det også være en overkommelig opgave at få danskerne om bord i projektet om energiøen.

De høje ambitioner må ikke sætte en stopper for de øvrige grønne initiativer

Mens politikere og embedsværk planlægger den klimapolitiske landing på Mars, skal de mindre missioner stadig gennemføres. Energiøen i Nordsøen kommer ikke til at stå færdig før 2033. Der er altså behov for at sætte gang i andre projekter for at nå 2030-målet.

Markedet for havvind stormer derudaf. Staten har netop afsluttet udbuddet for den nye, store havvindmøllepark Thor. For første gang nogensinde bliver en havvindmøllepark opført, uden at staten skal have penge op af lommen. Faktisk regner man med en indtjening på 2,8 mia. kroner fra parken. Samtidig har et flertal i folketinget vedtaget at opføre 2 GW havvind ekstra frem mod 2030 i en ny grøn delaftale.

Sådan nogle aftaler viser os, at vi ikke kun har brug for en stor rumfærge. Faktisk kan mange mindre rumraketter også bidrage betydeligt til den grønne omstilling. I Kraka Economics håber vi, at regeringen fortsætter med initiativer af den slags, der hurtigere og billigere kan sættes i gang. Mindre projekter frigiver nemlig tid til at arbejde på de større, tekniske løsninger i Nordsøen, der uden tvivl bliver brug for, hvis Danmark skal nå klimamålene i 2030 og 2050.

Energiøprojektet skal planlægges nøje

Kraka Economics har tidligere påpeget, at der er bemærkelsesværdigt lidt offentligt tilgængeligt analysemateriale om energiøens rentabilitet. Det vækker bekymring. Ikke mindst fordi de politiske beslutninger om energiøen samtidig er taget i et enormt hastigt tempo. Når investeringer, der vil have betydning i årtier, står på spil, er kravene til grundig analyse og folkelig opbakning større.

Efterfølgende har Kraka Economics fået aktindsigt i den samfundsøkonomiske analyse af energiøen. Analysens konklusioner bygger på betydelig usikkerhed. Det projektøkonomiske overskud er meget følsomt over for udsving i elpris og de privates krav til afkast. Energistyrelsen skriver endda selv, at de ikke har haft tid til at undersøge hvad en udlandsforbindelse til Tyskland betyder for projektet.

På trods af den usikre analyse, er man i fuld gang med at designe udbuddet af energiøen. I Kraka Economics har vi opfordret til, at man tager en kort tænkepause, hvor energiøens rentabilitet og finansiering bliver regnet ordentligt igennem. Energistyrelsen er i gang, men analyserne må ikke komme på bagkant. De skal være med til at tage gode beslutninger om udbuddet af energiøen.

Det er vigtigt for os at understrege, at energiøprojektet, uanset tænkepausen, stadig kan bidrage markant til den langsigtede grønne omstilling i Danmark og udlandet. Både Danmark og EU har en målsætning om netto-nul udledning i 2050. Samtidig kommer vi til at skulle bruge meget mere el både i og uden for landets grænser. Der er ingen tvivl om, at der skal opføres havvind i en hidtil uset skala.

Men vi er en smule forundrede over det kissejav, der kendetegner beslutningsprocessen. Det klæder ikke nogen, at et projekt som energiøen planlægges og udføres uden offentlig bevågenhed. Det er vigtigt, at danskerne involveres og kender de økonomiske risici, der findes.

Vores håb for 2022 er en større offentlig debat om energiøen. Det kan nemlig bidrage til, at politikerne tager de bedst mulige beslutninger om energiøen og den grønne omstilling.

Kronik bragt i Jyllands-Posten den 11. januar 2022 af af Peter Mogensen, Seniorpartner i Kraka Economics, Mette Dalsgaard, COO i Kraka Economics, Mikael Bjørk Andersen cheføkonom i Kraka Economics, Pernille Birch, økonom i Kraka Economics.