Analysis

Samfundsøkonomisk analyse

Den samfundsøkonomiske analyse dækker over en systematisk konsekvensvurdering af fordele og ulemper ved forskellige forslag og tiltag. Samfundsøkonomisk analyse kan bruges på tværs af mange forskellige politikområder, da den sætter pris på tiltag, som gør dem sammenlignelige på tværs. Dette gør samfundsøkonomiske analyser til et vigtigt værktøj i prioritering af de samfundets begrænsede ressourcer.

Cases

Hvor skal pengene komme fra, når forureneren forsvinder? - Ensartede CO2e-afgifter og de offentlige finanser

Med Klimaloven er det bestemt, at Danmark skal arbejde for at reducere sine CO2-udledninger med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og opnå fuld klimaneutralitet i senest 2050. Der er bred økonomfaglig enighed om, at en ensartet CO2e-afgift er vejen til at nå målsætningerne på en omkostningseffektiv måde. Anvendelsen af målrettede afgifter på udledning af CO2e giver dog anledning til et nyt spørgsmål: Hvordan påvirkes de offentlige finanser i fremtiden, når indtægten fra en ensartet CO2e-afgift falder i takt med, at udledningerne reduceres? 

 

denne rapport undersøger vi om og hvornår der vil opstå et provenuhul i forbindelse med en CO2-afgift og hvor stort det bliver, ligesom vi præsenterer finansieringsmuligheder til at lukke provenuhullet, der ud fra et økonomfagligt synspunkt er hensigtsmæssige. 

 

Vi finder, at der kommeet provenuhul og regner på tre forskellige finansieringspakker: 1) hævet bundskattesats, 2) hævet bundskattesats og reduceret personfradrag, 3) introduktion af intelligente vejafgifter fra 2030 og reduceret personfradrag. Disse tre pakker giver hver især deres bud på, hvordan man kan sikre et afgiftssystem, der er bedre målrettet CO2-udledninger og er mere effektivt uden samtidig at gøre samfundet mere ulige.

 

Se eller genoplev konferencen, hvor vi præsenterede rapportens centrale pointer:

Konference 30. september 2021 i samarbejde med Dansk Energi

 

 

De frie købmænd tilpasser sig og skaber værdi

Frie danske købmænd både driver og ejer selv driften af deres forretning og adskiller sig derved fra den øvrige dagligvarehandel. Alene af den årsag har købmanden en tættere tilknytning til det område, forretningen ligger i og et større incitament til at gøre en ekstra indsats. En indsats, der både kan kræve og lønne sig mere, end en stilling som fx butikschef i andre dele af dagligvarehandlen kan. I denne rapport beskriver vi de typiske frie købmænd og hvilken rolle de spiller i de lokalsamfund, de er en del af.

Overordnet tegner der sig et billede af, at den frie købmand er vellidt, god til at tilpasse sig lokale forhold, skaber værdi for andre og tjener gennemsnitligt godt.

En god forretning skaber værdi for både køber og sælger – det er klassisk købmandskab, og det virker stadig. Analysen kortlægger den succesfulde købmands profil og viser netop, at de frie købmænd bidrager positivt til lokalsamfund overalt i landet, og at de samtidig tjener godt.

Således svarer 89 pct. af kunderne i en spørgeskemaundersøgelse, at de opfatter købmanden som en væsentlig del af lokalsamfundet, og 82 pct. mener, at købmanden er dygtig til at tilpasse sig lokale behov. Købmandens primære rolle er at gøre det nemt at handle dagligvarer, men gennem engagement i aktiviteter og foreningsliv er købmanden også med til at skabe et attraktivt område at bo i.

 

KFI

Arbejdslyst giver bonus på bundlinjen

I en ny forskningsrapport dokumenterer vi for første gang virksomhedernes værdi af god arbejdslyst hos danskerne: Bedre bundlinje, mindre sygefravær og færre jobskift. Rapporten er anden del af et fælles forskningsprojekt af Kraka Advisory og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst.

I første del undersøgte vi værdien af god arbejdslyst for den enkelte lønmodtager med konklusionen: Trivsel betaler sig.

 

Krifa

Bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge

Flere rettigheder til støtte i overgangen fra anbragt ung til voksenlivet er en investering i de unges velfærd og i at gøre unge mennesker selvforsørgende på sigt.

 

En ny analyse, foretaget af Kraka Advisory, viser, hvordan politiske mål og visioner i aftalen ’Børnene først’ kan veksles til konkret hjælp, og hvad det koster. Analysen er støttet af Bikubenfonden. Analysen undersøger, hvad det vil koste at gennemføre en række nye rettigheder til tidligere anbragte unge:

 

  1. Ret til at blive i sin anbringelse, indtil man fylder 22 år
  2. Ret til at vende tilbage til efterværn, selvom man tidligere har takket nej
  3. Ret til støtte, indtil man fylder 25 år med mulighed for 2 års forlængelse

 

Ifølge Kraka Advisorys beregninger vil implementering af rettighederne årligt koste godt en mia. kr. oven i de to mia. kr., der allerede bruges på efterværn. En samfundsinvestering, der dog er tjent ind efter 20 år, hvis vi kan få halvdelen af de tidligere anbragte unge til at klare sig lige så godt som andre unge. Eksempelvis, hvis blot fem ud af ti tidligere anbragte er i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. I dag er tallet fire ud af ti.

 

Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory, opfordrer politikerne til at gå med på en nytænkning af området ved at se udgiften til unge anbragte som en investering i forebyggelse, som vi kender fra fx sundhedssektoren.

 

”Hele meningen med at anbringe børn og unge er at give dem en bedre tilværelse og en lysere fremtid, end de ellers ville have fået. Men som det er nu, spænder bl.a. kortsigtede budgetter ofte ben for barnets bedste. I vores rapport sandsynliggør vi, at det faktisk er muligt at føre flere anbragte unge godt ind i voksenlivet, og at det betaler sig. Så lad os da gøre det, der både gavner det enkelte menneske og samfundet,” siger han.

 

Eksperterne bag anbefalingerne er samlet i arbejdsgruppen Policy Lab, der består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.

Pejlemærker for en grønnere og mere fair transportsektor med mindre trængsel og spildtid på danske veje

Et intelligent vejprissystem kan reducere overbelastningen og skabe betydelige gevinster for samfundet.

 

 

Øget vejtrafik er årsagen til stigende problemer med trafikbelastning, støj og klimaforandringer. De årlige omkostninger for samfundet på grund af trafikbelastning anslås til ca. 24 mia. kr. Det danske samfund kan derfor potentielt vinde meget ved at forbedre transportpolitikken. Formålet med denne rapport er at fremlægge et forslag til en fremtidssikker transportpolitik, så de eksterne effekter af transport, især overbelastning og klimaforandringer, håndteres bedst muligt. Vi analyserer et landsdækkende vejprissystem, hvor der opkræves et gebyr for hver kilometer, hvor biler, lastbiler og varevogne kører på danske veje. Systemet består af tre komponenter:

 

  • En grundafgift, der er uafhængig af tidspunktet og stedet, hvor et køretøj kører på danske veje.
  • En tids- og stedafhængig afgift, der øges i trin afhængigt af overbelastningsniveauet. Vores resultater tyder på, at vejprissystemet kan halvere overbelastningen i området omkring København og reducere det med 20 procent i resten af ​​landet. Desuden reduceres trafikken, hvilket fører til en reduktion af CO2-udledningen med fem procent. Vi foreslår et roadmap til introduktion af vejprissætningen i Danmark. Dette roadmap inkluderer en trinvis introduktion af vejafgift, hvor først lastbiler, derefter varevogne og endelig biler bliver omfattet af vejprissystemet.

 

Transportgruppen 3F

Ved henvendelse, kontakt os her