Registeranalyse

Mange danskere har en gigtdiagnose, som både er en stor hindring for hver enkelt person og en stor omkostning på de offentlige budgetter. Investeringer i patientrettede forløb har dog et stort potentiale til at sænke de budgetøkonomiske omkostninger og fastholde personer med gigt i arbejdsstyrken. Det viser den analyse, vi har lavet for Gigtforeningen.

I denne rapport undersøger vi ekstraomkostningerne for de offentlige budgetter ved personer med gigt, potentialet for besparelser for de offentlige budgetter, ved at investere i patientrettede forløb, og hvordan gigtsygdom påvirker arbejdsmarkedet i velfærdssektoren.

Vi finder, at en person med gigt koster de offentlige budgetter ca. 100.000 kr. mere om året i gennemsnit end en person uden gigt. Hvis hjemmehjælp, medicinforbrug og reduceret livskvalitet medregnes, må omkostningen antages at være endnu større.

Analysen viser dog også, at patientrettede forløb med fokus på at forbedre arbejdsevnen, livskvaliteten, evnen til at være selvhjulpen og reducere smerter for bestemte gigtpatienter kan give offentlige nettobesparelser på mellem 5.000 og 31.000 kr. pr. person i den erhvervsaktive alder i det givne år. En forklaring på, hvorfor investeringerne endnu ikke er foretaget, kan være incitamentsproblemer, da kommunen står med hele investeringsomkostningen, men kun får ca. 35 pct. af besparelsen.

Desuden finder vi, at personer med gigt er overrepræsenterede i velfærdssektoren, men at de har en tendens til at have både højere sygefravær og større frafald fra sektoren. En del af løsningen på manglen på arbejdskraften i velfærdssektoren i fremtiden kan derfor være at investere i, at de ansatte med gigt kan holde længere tid i det arbejde.

Gigtforeningen

Dette er den første samlede rapport i samarbejdet mellem Kraka Economics og Danske Bank. I rapporten præsenterer vi bl.a. nye analyser af samspillet mellem den finansielle sektor og resten af samfundsøkonomien, og danskernes tillid til sektoren.

Danskerne flytter hver dag milliarder af kroner rundt, uden at vi egentlig skænker det ret mange tanker. Vi betaler for vores daglige fornødenheder med betalingskort eller kontanter, og har nogen lagt ud for os, overfører vi penge til dem via MobilePay. Lønnen går ind i slutningen af måneden og er tilgængelig med det samme, og vi betaler vores regninger via netbanken, når det da ikke gennemføres automatisk via betalingsservice.

Mange af de lidt større beslutninger er kun mulige, fordi vi kan låne til de store investeringer. For privatpersoner gælder det fx køb af bil og bolig, sidstnævnte bl.a. via et velfungerende realkreditmarked. Og for virksomheder gælder det investeringer i bygninger, maskiner og grej, så der kan blive produceret noget og skabt arbejdspladser. Samtidig sparer vi op som aldrig før, særligt til pension.

Alle disse funktioner og mange andre udføres af den finansielle sektor, og funktionerne er helt centrale i et velfungerende, moderne samfund. Tilliden til sektoren er dog alvorligt udfordret, hvilket undersøgelsen i denne rapport bekræfter. Her spiller eftervirkningerne fra finanskrisen i slutningen af 00’erne ind, ligesom der har været stort mediemæssigt fokus på en række uheldige sager, hvor sektoren ikke har efterlevet hverken lovgivningen eller en berettiget forventning om at opføre sig ordentligt.

Men debatten mangler ofte vigtige nuancer. Fx er sektorens rammevilkår ændret betydeligt efter finanskrisen. Dermed er risikoen for, at en ny krise reelt tvinger staten til at stille sikkerhed og midler til rådighed for virksomheder i sektoren, formindsket markant. Samtidig er det vigtigt med en bredere forståelse af de samfundsmæssige funktioner, sektoren udfører. Funktioner, der skaber værdi ikke kun for de få, men for den brede befolkning.

Denne rapport fra Kraka Economics om den finansielle sektor bidrager netop med nogle disse nuancer. Rapporten er udarbejdet for Danske Bank og er den første i et længevarende samarbejde, som har til formål at formidle fakta om den finansielle sektor, dens udvikling og samfundsmæssige betydning. Et velfungerende velfærdssamfund kræver en velfungerende finansiel sektor. Og diskussion af og beslutninger om sektoren foregår bedst med fakta.

Danske Bank

Frie danske købmænd både driver og ejer selv driften af deres forretning og adskiller sig derved fra den øvrige dagligvarehandel. Alene af den årsag har købmanden en tættere tilknytning til det område, forretningen ligger i og et større incitament til at gøre en ekstra indsats. En indsats, der både kan kræve og lønne sig mere, end en stilling som fx butikschef i andre dele af dagligvarehandlen kan. I denne rapport beskriver vi de typiske frie købmænd og hvilken rolle de spiller i de lokalsamfund, de er en del af.

Overordnet tegner der sig et billede af, at den frie købmand er vellidt, god til at tilpasse sig lokale forhold, skaber værdi for andre og tjener gennemsnitligt godt.

En god forretning skaber værdi for både køber og sælger – det er klassisk købmandskab, og det virker stadig. Analysen kortlægger den succesfulde købmands profil og viser netop, at de frie købmænd bidrager positivt til lokalsamfund overalt i landet, og at de samtidig tjener godt.

Således svarer 89 pct. af kunderne i en spørgeskemaundersøgelse, at de opfatter købmanden som en væsentlig del af lokalsamfundet, og 82 pct. mener, at købmanden er dygtig til at tilpasse sig lokale behov. Købmandens primære rolle er at gøre det nemt at handle dagligvarer, men gennem engagement i aktiviteter og foreningsliv er købmanden også med til at skabe et attraktivt område at bo i.

KFI

I en ny forskningsrapport dokumenterer vi for første gang virksomhedernes værdi af god arbejdslyst hos danskerne: Bedre bundlinje, mindre sygefravær og færre jobskift. Rapporten er anden del af et fælles forskningsprojekt af Kraka Economics og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst.

I første del undersøgte vi værdien af god arbejdslyst for den enkelte lønmodtager med konklusionen: Trivsel betaler sig.

Krifa

VVS- og elselskaber har klaret sig godt i mange år, og beskæftigelsen var i 2019 på et rekordhøjt niveau.

VVS- og elselskaberne klarer sig godt. Det er den samlede konklusion af den nye rapport, som vi i Kraka Economics har lavet for TEKNIQ Arbejdsgiverne. I denne rapport analyserede vi den generelle tilstand i den danske økonomi sammen med arbejdsmarkedet for VVS’ere og elektrikere. Siden 2013 har branchen oplevet høje vækstrater i omsætning og beskæftigelse, hvor ledigheden er faldet til et punkt, hvor det kan forhindre fortsat vækst i sektoren. De positive tendenser for omsætning og beskæftigelse fortsatte i 2019, men i et langsommere tempo. Det langsommere tempo kan være noget, som industrien bliver nødt til at vænne sig til i de kommende år, da byggeri forventes at blive aftagende i de kommende år, og da krisen efter den nye Coronavirus skaber en usikker fremtid for virksomhederne.

Tekniq Arbejdsgiverne

Samfundet har meget at vinde ved at investere i god arbejdslyst.

Dette er den første konklusion af et længerevarende forskningsprojekt, lavet i samarbejde mellem Kraka Economics og Videncenter for God Arbejdslyst. Formålet med projektet er at opnå ny viden om den økonomiske betydning af god arbejdslyst for samfundet. Projektet er baseret på en omfattende undersøgelse blandt 4.500 danske medarbejdere, indsamlet af Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at værdien af arbejdslyst er høj: Helt præcist svarer det 155.000 kr. efter skat for en almindelig lønmodtager at gå fra et job/en virksomhed, hvor arbejdslysten ligger på et gennemsnitligt niveau, til et job hvor arbejdslysten ligger i midten af den af den bedste halvdel.

Undersøgelsens resultater er desuden meget vigtige for de danske arbejdsgivere, da vi finder en stærk sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdslyst og deres valg på arbejdsmarkedet: Medarbejdere med god arbejdslyst meget mere tilbøjelige til at forblive i deres nuværende ansættelse. Desuden er god arbejdslyst forbundet med færre sygedage og lav stress.

I den næste fase af projektet vil vi undersøge sammenhængen mellem god arbejdslyst og bundlinjen for danske virksomheder.

Krifa

Vi har omdannet verdensmålene for bæredygtig udvikling til vores mål, så vi kan følge Danmarks vej mod en bedre fremtid.

I 2015 blev de 17 bæredygtige udviklingsmål oprettet for i sidste ende at skabe en bedre verden inden 2030. For at nå en mere bæredygtig verden med mindre fattigdom, mere fred, er det nødvendigt med konkret handling. 2030-panelet har sammen med Danmarks Statistik igangsat projektet ”Vores Mål” for at bestemme de supplerende danske indikatorer for de globale mål for at holde Danmark ansvarlig. Dette opnås ved at samle input om, hvordan vi måler fremskridt, og i sidste ende hvordan vi når vores mål. Vi har i Kraka Economics hjulpet i denne proces, og 6.000 input er nu blevet til 197 danske mål for et mere bæredygtigt samfund. Derudover har vi udviklet relevante indikatorer og benchmarks for, hvor langt Danmark og danske virksomheder er i øjeblikket, og dermed hvad vi stadig har brug for, for endeligt at nå vores mål. Danske politikere og virksomheder har nu de rette forudsætninger for at træffe informerede beslutninger og tage konkrete handlinger.

Danmarks Statistik og 2030-Panelet