Analysis

Makroøkonomiske analyse

Makroøkonomiske analyser har fokus på tendenser og forbindelser i økonomien. Prognoser er en vigtig disciplin inden for makroøkonomisk analyse, da det lægger grundlaget for de nationale og internationale strukturpolitikker. De makroøkonomiske modeller er ofte indviklede og komplicerede. Det kræver derfor stor økonomisk erfaring at vide, hvilket input man skal bruge i modellen, samt hvordan outputtet skal tolkes og bruges til anbefalinger om den finansielle og strukturelle politik.

Cases

Stort potentiale ved investering i mennesker med gigt

Mange danskere har en gigtdiagnose, som både er en stor hindring for hver enkelt person og en stor omkostning på de offentlige budgetter. Investeringer i patientrettede forløb har dog et stort potentiale til at sænke de budgetøkonomiske omkostninger og fastholde personer med gigt i arbejdsstyrken. Det viser den analyse, vi har lavet for Gigtforeningen.

 

I denne rapport undersøger vi ekstraomkostningerne for de offentlige budgetter ved personer med gigt, potentialet for besparelser for de offentlige budgetter, ved at investere i patientrettede forløb, og hvordan gigtsygdom påvirker arbejdsmarkedet i velfærdssektoren.

 

Vi finder, at en person med gigt koster de offentlige budgetter ca. 100.000 kr. mere om året i gennemsnit end en person uden gigt. Hvis hjemmehjælp, medicinforbrug og reduceret livskvalitet medregnes, må omkostningen antages at være endnu større.

 

Analysen viser dog også, at patientrettede forløb med fokus på at forbedre arbejdsevnen, livskvaliteten, evnen til at være selvhjulpen og reducere smerter for bestemte gigtpatienter kan give offentlige nettobesparelser på mellem 5.000 og 31.000 kr. pr. person i den erhvervsaktive alder i det givne år. En forklaring på, hvorfor investeringerne endnu ikke er foretaget, kan være incitamentsproblemer, da kommunen står med hele investeringsomkostningen, men kun får ca. 35 pct. af besparelsen.

 

Desuden finder vi, at personer med gigt er overrepræsenterede i velfærdssektoren, men at de har en tendens til at have både højere sygefravær og større frafald fra sektoren. En del af løsningen på manglen på arbejdskraften i velfærdssektoren i fremtiden kan derfor være at investere i, at de ansatte med gigt kan holde længere tid i det arbejde.

 

Gigtforeningen

Hvor skal pengene komme fra, når forureneren forsvinder? - Ensartede CO2e-afgifter og de offentlige finanser

Med Klimaloven er det bestemt, at Danmark skal arbejde for at reducere sine CO2-udledninger med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og opnå fuld klimaneutralitet i senest 2050. Der er bred økonomfaglig enighed om, at en ensartet CO2e-afgift er vejen til at nå målsætningerne på en omkostningseffektiv måde. Anvendelsen af målrettede afgifter på udledning af CO2e giver dog anledning til et nyt spørgsmål: Hvordan påvirkes de offentlige finanser i fremtiden, når indtægten fra en ensartet CO2e-afgift falder i takt med, at udledningerne reduceres? 

 

denne rapport undersøger vi om og hvornår der vil opstå et provenuhul i forbindelse med en CO2-afgift og hvor stort det bliver, ligesom vi præsenterer finansieringsmuligheder til at lukke provenuhullet, der ud fra et økonomfagligt synspunkt er hensigtsmæssige. 

 

Vi finder, at der kommeet provenuhul og regner på tre forskellige finansieringspakker: 1) hævet bundskattesats, 2) hævet bundskattesats og reduceret personfradrag, 3) introduktion af intelligente vejafgifter fra 2030 og reduceret personfradrag. Disse tre pakker giver hver især deres bud på, hvordan man kan sikre et afgiftssystem, der er bedre målrettet CO2-udledninger og er mere effektivt uden samtidig at gøre samfundet mere ulige.

 

Se eller genoplev konferencen, hvor vi præsenterede rapportens centrale pointer:

Konference 30. september 2021 i samarbejde med Dansk Energi

 

 

Økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse – en analyse af Femern-projektets nye forudsætninger

Vi har analyseret de økonomiske konsekvenser for statskassen af centrale forandringer i forudsætningerne for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Femern Bælt.

 

En bred politisk koalition har besluttet at anlægge en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland med en tunnel i Femern Bælt. En central forudsætning for denne politiske beslutning var at Femern-projektet alene skulle betales af de fremtidige brugere af tunnelen. På baggrund af vores analyse af de forandrede forudsætninger for projektet der er opstået siden beslutningen blev taget, konkluderer vi at projektet ikke længere har en solid økonomi. Vores analyse viser dermed, at der er overvejende risiko for at danske skatteydere kommer til at betale for en del af projektet.

 

Konkret har vi beregnet betydningen af to nye forudsætninger. Først og fremmest har stigningen i trafikken i det marked som Femern-forbindelsen skal konkurrere været markant lavere end oprindeligt forventet i projektets trafikprognose. Dette betyder en markant nedjustering til de forventede fremtidige trafikindtægter. For det andet er de nuværende forventninger til projektets EU-støtte lavere end hvad der oprindeligt blev forventet.  Tilsammen betyder disse nye forudsætninger, at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 3 mia. kr. (2014-priser). I et scenarie hvor taksterne på tunnelen bliver nedjusteret samme takt som det var nødvendigt at gøre på Øresundsforbindelsen grundet priskonkurrence, betyder at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 32 mia. kr. (2014-priser).

 

Scandlines

En analyse af udvidede muligheder for ”Ny ret til tidlig pension” og seniorpension

Målretning af tidlig tilbagetrækning gennem visitationen i Seniorpensionen er den smarteste måde at hjælpe de nedslidte i Danmark.

 

Der er bred folkelig opbakning blandt danskerne til at lade de mest nedslidte gå tidligt på pension. Regeringens nye forslag til en ny ordning om ”Ny ret til tidlig pension” er rettet mod arbejdere med mange år på arbejdsmarkedet og tager ikke højde for om den enkelte arbejdstager faktisk er udslidt. Udover dette nye forslag om tidlig tilbagetrækning, eksisterer der allerede en ordning rettet mod de mest nedslidte, nemlig seniorpensionsordningen. I vores analyse sammenligner vi omkostningerne ved at udvide den nuværende seniorpensionsordning til en bredere aldersgruppe, med omkostningerne ved at udvide regeringens nye forslag om ”Ny ret til tidlig pension”.

 

Vores beregninger viser, at en udvidelse af den eksisterende seniorpensionsordning vil øge antallet af personer på ordningen med 3.800 personer og koste 26.000 kr. pr. person i 2025. Med en udvidelse af regeringens forslag om ”Ny ret til tidlig pension” vil ca. 10.500 flere personer benytte sig af ordningen, og det vil koste 98.000 kr. pr. person i 2025. Denne store forskel skyldes, at kun få personer, der tiltræder seniorpensionen, kommer fra arbejde, mens det modsatte er tilfældet for regeringens ”Ny ret til tidlig pension”.

 

 

Gigtforeningen

Potentiale for dansk agri- og foodtech-løsninger på det britiske marked.

Det britiske landbrug har vitalt brug for investeringer i agritech. Dette er en af konklusionerne i vores rapport af potentialerne for dansk eksport af agri- og foodtech-løsninger til det britiske marked, som vi lavede sammen med Deloitte. Brexit gør blot dette behov endnu mere udtalt.

Vi finder i analysen, at britiske landmænd har en meget lavere arbejdskraftsproduktivitet end de danske. Hvis britiske landbrug fastholder samme beskæftigelse, men opnår samme produktivitet som danske landmænd, kan de opnå en gevinst på 4.0 mia. Euro (ca. 29 mia. kr.) om året, korrigeret for landbrugstype og størrelse. For at udfylde noget af det potentiale, kræver det britiske investeringer i teknologi, der kan skabe produktivitetsforbedringer. Vi finder i analysen, at specielt investeringer i præcisionslandbrug og automatiske fodringssystemer kan bidrage til at udfylde noget af dette potentiale og at det er i hhv. korndyrkning og kvægopdræt, at de største gevinster ligger.

Udenrigsministeriets udsending i London

Ved henvendelse, kontakt os her