Analysis

Makroøkonomiske analyse

Makroøkonomiske analyser har fokus på tendenser og forbindelser i økonomien. Prognoser er en vigtig disciplin inden for makroøkonomisk analyse, da det lægger grundlaget for de nationale og internationale strukturpolitikker. De makroøkonomiske modeller er ofte indviklede og komplicerede. Det kræver derfor stor økonomisk erfaring at vide, hvilket input man skal bruge i modellen, samt hvordan outputtet skal tolkes og bruges til anbefalinger om den finansielle og strukturelle politik.

Cases

Økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse – en analyse af Femern-projektets nye forudsætninger

Vi har analyseret de økonomiske konsekvenser for statskassen af centrale forandringer i forudsætningerne for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Femern Bælt.

 

En bred politisk koalition har besluttet at anlægge en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland med en tunnel i Femern Bælt. En central forudsætning for denne politiske beslutning var at Femern-projektet alene skulle betales af de fremtidige brugere af tunnelen. På baggrund af vores analyse af de forandrede forudsætninger for projektet der er opstået siden beslutningen blev taget, konkluderer vi at projektet ikke længere har en solid økonomi. Vores analyse viser dermed, at der er overvejende risiko for at danske skatteydere kommer til at betale for en del af projektet.

 

Konkret har vi beregnet betydningen af to nye forudsætninger. Først og fremmest har stigningen i trafikken i det marked som Femern-forbindelsen skal konkurrere været markant lavere end oprindeligt forventet i projektets trafikprognose. Dette betyder en markant nedjustering til de forventede fremtidige trafikindtægter. For det andet er de nuværende forventninger til projektets EU-støtte lavere end hvad der oprindeligt blev forventet.  Tilsammen betyder disse nye forudsætninger, at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 3 mia. kr. (2014-priser). I et scenarie hvor taksterne på tunnelen bliver nedjusteret samme takt som det var nødvendigt at gøre på Øresundsforbindelsen grundet priskonkurrence, betyder at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 32 mia. kr. (2014-priser).

 

Scandlines

En analyse af udvidede muligheder for ”Ny ret til tidlig pension” og seniorpension

Målretning af tidlig tilbagetrækning gennem visitationen i Seniorpensionen er den smarteste måde at hjælpe de nedslidte i Danmark.

 

Der er bred folkelig opbakning blandt danskerne til at lade de mest nedslidte gå tidligt på pension. Regeringens nye forslag til en ny ordning om ”Ny ret til tidlig pension” er rettet mod arbejdere med mange år på arbejdsmarkedet og tager ikke højde for om den enkelte arbejdstager faktisk er udslidt. Udover dette nye forslag om tidlig tilbagetrækning, eksisterer der allerede en ordning rettet mod de mest nedslidte, nemlig seniorpensionsordningen. I vores analyse sammenligner vi omkostningerne ved at udvide den nuværende seniorpensionsordning til en bredere aldersgruppe, med omkostningerne ved at udvide regeringens nye forslag om ”Ny ret til tidlig pension”.

 

Vores beregninger viser, at en udvidelse af den eksisterende seniorpensionsordning vil øge antallet af personer på ordningen med 3.800 personer og koste 26.000 kr. pr. person i 2025. Med en udvidelse af regeringens forslag om ”Ny ret til tidlig pension” vil ca. 10.500 flere personer benytte sig af ordningen, og det vil koste 98.000 kr. pr. person i 2025. Denne store forskel skyldes, at kun få personer, der tiltræder seniorpensionen, kommer fra arbejde, mens det modsatte er tilfældet for regeringens ”Ny ret til tidlig pension”.

 

 

Gigtforeningen

Potentiale for dansk agri- og foodtech-løsninger på det britiske marked.

Det britiske landbrug har vitalt brug for investeringer i agritech. Dette er en af konklusionerne i vores rapport af potentialerne for dansk eksport af agri- og foodtech-løsninger til det britiske marked, som vi lavede sammen med Deloitte. Brexit gør blot dette behov endnu mere udtalt.

Vi finder i analysen, at britiske landmænd har en meget lavere arbejdskraftsproduktivitet end de danske. Hvis britiske landbrug fastholder samme beskæftigelse, men opnår samme produktivitet som danske landmænd, kan de opnå en gevinst på 4.0 mia. Euro (ca. 29 mia. kr.) om året, korrigeret for landbrugstype og størrelse. For at udfylde noget af det potentiale, kræver det britiske investeringer i teknologi, der kan skabe produktivitetsforbedringer. Vi finder i analysen, at specielt investeringer i præcisionslandbrug og automatiske fodringssystemer kan bidrage til at udfylde noget af dette potentiale og at det er i hhv. korndyrkning og kvægopdræt, at de største gevinster ligger.

Udenrigsministeriets udsending i London

Ved henvendelse, kontakt os her