Analysis

Evaluering

Effektvurdering er et nødvendigt og effektivt værktøj til at måle effektiviteten af ​​et tiltag. Dette værktøj er således et nøgleaspekt ved at få mest muligt ud af dine penge og beholde de tiltag, der er gavnlige, og lige så vigtigt, at kassere dem, der ikke er. Effektvurderingerne kan variere fra eksperimentelt til ikke-eksperimentelt design og er blevet guldstandarden inden for områder som social intervention og tiltag i udviklingsøkonomi.

Cases

Den finansielle sektors betydning for samfundet

Dette er den første samlede rapport i samarbejdet mellem Kraka Advisory og Danske Bank. I rapporten præsenterer vi bl.a. nye analyser af samspillet mellem den finansielle sektor og resten af samfundsøkonomien, og danskernes tillid til sektoren.

 

Danskerne flytter hver dag milliarder af kroner rundt, uden at vi egentlig skænker det ret mange tanker. Vi betaler for vores daglige fornødenheder med betalingskort eller kontanter, og har nogen lagt ud for os, overfører vi penge til dem via MobilePay. Lønnen går ind i slutningen af måneden og er tilgængelig med det samme, og vi betaler vores regninger via netbanken, når det da ikke gennemføres automatisk via betalingsservice.

 

Mange af de lidt større beslutninger er kun mulige, fordi vi kan låne til de store investeringer. For privatpersoner gælder det fx køb af bil og bolig, sidstnævnte bl.a. via et velfungerende realkreditmarked. Og for virksomheder gælder det investeringer i bygninger, maskiner og grej, så der kan blive produceret noget og skabt arbejdspladser. Samtidig sparer vi op som aldrig før, særligt til pension.

 

Alle disse funktioner og mange andre udføres af den finansielle sektor, og funktionerne er helt centrale i et velfungerende, moderne samfund. Tilliden til sektoren er dog alvorligt udfordret, hvilket undersøgelsen i denne rapport bekræfter. Her spiller eftervirkningerne fra finanskrisen i slutningen af 00’erne ind, ligesom der har været stort mediemæssigt fokus på en række uheldige sager, hvor sektoren ikke har efterlevet hverken lovgivningen eller en berettiget forventning om at opføre sig ordentligt.

 

Men debatten mangler ofte vigtige nuancer. Fx er sektorens rammevilkår ændret betydeligt efter finanskrisen. Dermed er risikoen for, at en ny krise reelt tvinger staten til at stille sikkerhed og midler til rådighed for virksomheder i sektoren, formindsket markant. Samtidig er det vigtigt med en bredere forståelse af de samfundsmæssige funktioner, sektoren udfører. Funktioner, der skaber værdi ikke kun for de få, men for den brede befolkning.

 

Denne rapport fra Kraka Advisory om den finansielle sektor bidrager netop med nogle disse nuancer. Rapporten er udarbejdet for Danske Bank og er den første i et længevarende samarbejde, som har til formål at formidle fakta om den finansielle sektor, dens udvikling og samfundsmæssige betydning. Et velfungerende velfærdssamfund kræver en velfungerende finansiel sektor. Og diskussion af og beslutninger om sektoren foregår bedst med fakta.

 

Danske Bank

Bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge

Flere rettigheder til støtte i overgangen fra anbragt ung til voksenlivet er en investering i de unges velfærd og i at gøre unge mennesker selvforsørgende på sigt.

 

En ny analyse, foretaget af Kraka Advisory, viser, hvordan politiske mål og visioner i aftalen ’Børnene først’ kan veksles til konkret hjælp, og hvad det koster. Analysen er støttet af Bikubenfonden. Analysen undersøger, hvad det vil koste at gennemføre en række nye rettigheder til tidligere anbragte unge:

 

  1. Ret til at blive i sin anbringelse, indtil man fylder 22 år
  2. Ret til at vende tilbage til efterværn, selvom man tidligere har takket nej
  3. Ret til støtte, indtil man fylder 25 år med mulighed for 2 års forlængelse

 

Ifølge Kraka Advisorys beregninger vil implementering af rettighederne årligt koste godt en mia. kr. oven i de to mia. kr., der allerede bruges på efterværn. En samfundsinvestering, der dog er tjent ind efter 20 år, hvis vi kan få halvdelen af de tidligere anbragte unge til at klare sig lige så godt som andre unge. Eksempelvis, hvis blot fem ud af ti tidligere anbragte er i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. I dag er tallet fire ud af ti.

 

Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory, opfordrer politikerne til at gå med på en nytænkning af området ved at se udgiften til unge anbragte som en investering i forebyggelse, som vi kender fra fx sundhedssektoren.

 

”Hele meningen med at anbringe børn og unge er at give dem en bedre tilværelse og en lysere fremtid, end de ellers ville have fået. Men som det er nu, spænder bl.a. kortsigtede budgetter ofte ben for barnets bedste. I vores rapport sandsynliggør vi, at det faktisk er muligt at føre flere anbragte unge godt ind i voksenlivet, og at det betaler sig. Så lad os da gøre det, der både gavner det enkelte menneske og samfundet,” siger han.

 

Eksperterne bag anbefalingerne er samlet i arbejdsgruppen Policy Lab, der består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.

Økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse – en analyse af Femern-projektets nye forudsætninger

Vi har analyseret de økonomiske konsekvenser for statskassen af centrale forandringer i forudsætningerne for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Femern Bælt.

 

En bred politisk koalition har besluttet at anlægge en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland med en tunnel i Femern Bælt. En central forudsætning for denne politiske beslutning var at Femern-projektet alene skulle betales af de fremtidige brugere af tunnelen. På baggrund af vores analyse af de forandrede forudsætninger for projektet der er opstået siden beslutningen blev taget, konkluderer vi at projektet ikke længere har en solid økonomi. Vores analyse viser dermed, at der er overvejende risiko for at danske skatteydere kommer til at betale for en del af projektet.

 

Konkret har vi beregnet betydningen af to nye forudsætninger. Først og fremmest har stigningen i trafikken i det marked som Femern-forbindelsen skal konkurrere været markant lavere end oprindeligt forventet i projektets trafikprognose. Dette betyder en markant nedjustering til de forventede fremtidige trafikindtægter. For det andet er de nuværende forventninger til projektets EU-støtte lavere end hvad der oprindeligt blev forventet.  Tilsammen betyder disse nye forudsætninger, at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 3 mia. kr. (2014-priser). I et scenarie hvor taksterne på tunnelen bliver nedjusteret samme takt som det var nødvendigt at gøre på Øresundsforbindelsen grundet priskonkurrence, betyder at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 32 mia. kr. (2014-priser).

 

Scandlines

Gør Verdensmål til Vores Mål

Vi har omdannet verdensmålene for bæredygtig udvikling til vores mål, så vi kan følge Danmarks vej mod en bedre fremtid.

 

I 2015 blev de 17 bæredygtige udviklingsmål oprettet for i sidste ende at skabe en bedre verden inden 2030. For at nå en mere bæredygtig verden med mindre fattigdom, mere fred, er det nødvendigt med konkret handling. 2030-panelet har sammen med Danmarks Statistik igangsat projektet ”Vores Mål” for at bestemme de supplerende danske indikatorer for de globale mål for at holde Danmark ansvarlig. Dette opnås ved at samle input om, hvordan vi måler fremskridt, og i sidste ende hvordan vi når vores mål. Vi har i Kraka Advisory hjulpet i denne proces, og 6.000 input er nu blevet til 197 danske mål for et mere bæredygtigt samfund. Derudover har vi udviklet relevante indikatorer og benchmarks for, hvor langt Danmark og danske virksomheder er i øjeblikket, og dermed hvad vi stadig har brug for, for endeligt at nå vores mål. Danske politikere og virksomheder har nu de rette forudsætninger for at træffe informerede beslutninger og tage konkrete handlinger.

 

Danmarks Statistik og 2030-Panelet

Pejlemærker for en grønnere og mere fair transportsektor med mindre trængsel og spildtid på danske veje

Et intelligent vejprissystem kan reducere overbelastningen og skabe betydelige gevinster for samfundet.

 

 

Øget vejtrafik er årsagen til stigende problemer med trafikbelastning, støj og klimaforandringer. De årlige omkostninger for samfundet på grund af trafikbelastning anslås til ca. 24 mia. kr. Det danske samfund kan derfor potentielt vinde meget ved at forbedre transportpolitikken. Formålet med denne rapport er at fremlægge et forslag til en fremtidssikker transportpolitik, så de eksterne effekter af transport, især overbelastning og klimaforandringer, håndteres bedst muligt. Vi analyserer et landsdækkende vejprissystem, hvor der opkræves et gebyr for hver kilometer, hvor biler, lastbiler og varevogne kører på danske veje. Systemet består af tre komponenter:

 

  • En grundafgift, der er uafhængig af tidspunktet og stedet, hvor et køretøj kører på danske veje.
  • En tids- og stedafhængig afgift, der øges i trin afhængigt af overbelastningsniveauet. Vores resultater tyder på, at vejprissystemet kan halvere overbelastningen i området omkring København og reducere det med 20 procent i resten af ​​landet. Desuden reduceres trafikken, hvilket fører til en reduktion af CO2-udledningen med fem procent. Vi foreslår et roadmap til introduktion af vejprissætningen i Danmark. Dette roadmap inkluderer en trinvis introduktion af vejafgift, hvor først lastbiler, derefter varevogne og endelig biler bliver omfattet af vejprissystemet.

 

Transportgruppen 3F

Ved henvendelse, kontakt os her