Labour market and education

Arbejdsmarked og uddannelse

Arbejdsmarked og uddannelsespolitik er begge hjørnesten i den danske økonomi. Danske virksomheder har brug for en højtuddannet arbejdsstyrke for at forblive konkurrencedygtige i den globale økonomi, hvilket gør uddannelse og arbejdsmarked uadskillelige. Vigtigheden og kompleksiteten af ​​disse sektorer kræver datadrevne analyser for at skabe den optimale langsigtede politik.

Cases

Markedsanalyse for VVS- og elektrikerindustrien

VVS- og elselskaber har klaret sig godt i mange år, og beskæftigelsen var i 2019 på et rekordhøjt niveau.

 

VVS- og elselskaberne klarer sig godt. Det er den samlede konklusion af den nye rapport, som vi i Kraka Advisory har lavet for TEKNIQ Arbejdsgiverne. I denne rapport analyserede vi den generelle tilstand i den danske økonomi sammen med arbejdsmarkedet for VVS’ere og elektrikere. Siden 2013 har branchen oplevet høje vækstrater i omsætning og beskæftigelse, hvor ledigheden er faldet til et punkt, hvor det kan forhindre fortsat vækst i sektoren. De positive tendenser for omsætning og beskæftigelse fortsatte i 2019, men i et langsommere tempo. Det langsommere tempo kan være noget, som industrien bliver nødt til at vænne sig til i de kommende år, da byggeri forventes at blive aftagende i de kommende år, og da krisen efter den nye Coronavirus skaber en usikker fremtid for virksomhederne.

 

 

Tekniq Arbejdsgiverne

Trivsel betaler sig - en undersøgelse om værdien af god arbejdslyst

Samfundet har meget at vinde ved at investere i god arbejdslyst.

 

Dette er den første konklusion af et længerevarende forskningsprojekt, lavet i samarbejde mellem Kraka Advisory og Videncenter for God Arbejdslyst. Formålet med projektet er at opnå ny viden om den økonomiske betydning af god arbejdslyst for samfundet. Projektet er baseret på en omfattende undersøgelse blandt 4.500 danske medarbejdere, indsamlet af Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at værdien af arbejdslyst er høj: Helt præcist svarer det 155.000 kr. efter skat for en almindelig lønmodtager at gå fra et job/en virksomhed, hvor arbejdslysten ligger på et gennemsnitligt niveau, til et job hvor arbejdslysten ligger i midten af den af den bedste halvdel.

 

Undersøgelsens resultater er desuden meget vigtige for de danske arbejdsgivere, da vi finder en stærk sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdslyst og deres valg på arbejdsmarkedet: Medarbejdere med god arbejdslyst meget mere tilbøjelige til at forblive i deres nuværende ansættelse. Desuden er god arbejdslyst forbundet med færre sygedage og lav stress.

 

I den næste fase af projektet vil vi undersøge sammenhængen mellem god arbejdslyst og bundlinjen for danske virksomheder.

 

Krifa

En analyse af udvidede muligheder for ”Ny ret til tidlig pension” og seniorpension

Målretning af tidlig tilbagetrækning gennem visitationen i Seniorpensionen er den smarteste måde at hjælpe de nedslidte i Danmark.

 

Der er bred folkelig opbakning blandt danskerne til at lade de mest nedslidte gå tidligt på pension. Regeringens nye forslag til en ny ordning om ”Ny ret til tidlig pension” er rettet mod arbejdere med mange år på arbejdsmarkedet og tager ikke højde for om den enkelte arbejdstager faktisk er udslidt. Udover dette nye forslag om tidlig tilbagetrækning, eksisterer der allerede en ordning rettet mod de mest nedslidte, nemlig seniorpensionsordningen. I vores analyse sammenligner vi omkostningerne ved at udvide den nuværende seniorpensionsordning til en bredere aldersgruppe, med omkostningerne ved at udvide regeringens nye forslag om ”Ny ret til tidlig pension”.

 

Vores beregninger viser, at en udvidelse af den eksisterende seniorpensionsordning vil øge antallet af personer på ordningen med 3.800 personer og koste 26.000 kr. pr. person i 2025. Med en udvidelse af regeringens forslag om ”Ny ret til tidlig pension” vil ca. 10.500 flere personer benytte sig af ordningen, og det vil koste 98.000 kr. pr. person i 2025. Denne store forskel skyldes, at kun få personer, der tiltræder seniorpensionen, kommer fra arbejde, mens det modsatte er tilfældet for regeringens ”Ny ret til tidlig pension”.

 

 

Gigtforeningen

Gør Verdensmål til Vores Mål

Vi har omdannet verdensmålene for bæredygtig udvikling til vores mål, så vi kan følge Danmarks vej mod en bedre fremtid.

 

I 2015 blev de 17 bæredygtige udviklingsmål oprettet for i sidste ende at skabe en bedre verden inden 2030. For at nå en mere bæredygtig verden med mindre fattigdom, mere fred, er det nødvendigt med konkret handling. 2030-panelet har sammen med Danmarks Statistik igangsat projektet ”Vores Mål” for at bestemme de supplerende danske indikatorer for de globale mål for at holde Danmark ansvarlig. Dette opnås ved at samle input om, hvordan vi måler fremskridt, og i sidste ende hvordan vi når vores mål. Vi har i Kraka Advisory hjulpet i denne proces, og 6.000 input er nu blevet til 197 danske mål for et mere bæredygtigt samfund. Derudover har vi udviklet relevante indikatorer og benchmarks for, hvor langt Danmark og danske virksomheder er i øjeblikket, og dermed hvad vi stadig har brug for, for endeligt at nå vores mål. Danske politikere og virksomheder har nu de rette forudsætninger for at træffe informerede beslutninger og tage konkrete handlinger.

 

Danmarks Statistik og 2030-Panelet

Potentiale for dansk agri- og foodtech-løsninger på det britiske marked.

Det britiske landbrug har vitalt brug for investeringer i agritech. Dette er en af konklusionerne i vores rapport af potentialerne for dansk eksport af agri- og foodtech-løsninger til det britiske marked, som vi lavede sammen med Deloitte. Brexit gør blot dette behov endnu mere udtalt.

Vi finder i analysen, at britiske landmænd har en meget lavere arbejdskraftsproduktivitet end de danske. Hvis britiske landbrug fastholder samme beskæftigelse, men opnår samme produktivitet som danske landmænd, kan de opnå en gevinst på 4.0 mia. Euro (ca. 29 mia. kr.) om året, korrigeret for landbrugstype og størrelse. For at udfylde noget af det potentiale, kræver det britiske investeringer i teknologi, der kan skabe produktivitetsforbedringer. Vi finder i analysen, at specielt investeringer i præcisionslandbrug og automatiske fodringssystemer kan bidrage til at udfylde noget af dette potentiale og at det er i hhv. korndyrkning og kvægopdræt, at de største gevinster ligger.

Udenrigsministeriets udsending i London

Ved henvendelse, kontakt os her