Nis Lydiksen

Velkommen til Nis

Under det seneste års nedlukning har vi for alvor fået øjnene op for muligheden for hjemmearbejde, som giver større fleksibilitet ift. afstanden mellem hjem og arbejde. På den baggrund er det lykkedes os at tiltrække endnu en dygtig medarbejder, nemlig Nis Lydiksen, der bor i Odense og pendler til Kraka Economics i København.

Nis kommer fra en stilling som ph.d.-studerende ved VIVE, hvor han har forsket i de socioøkonomiske effekter af sundhedsinterventioner. Han er økonom fra Syddansk Universitet og har før sin ph.d.-uddannelse arbejdet med registeranalyser ved et sundhedsøkonomisk konsulentfirma.

I store dele af 2020 brugte Nis som de fleste andre meget tid derhjemme og fik smag for en helt ny hobby, nemlig ølbrygning. Kvaliteten er, ifølge ham selv, indtil videre drikbar, men ikke prangende. Vi håber dog på et tidspunkt at få lov til at smage øl fra Nybryggeren fra Odense, hvis interessen for ølbryggeri holder ved efter corona.

Nis kan kontaktes via mail på nis@kraka-advisory.com eller telefon på +45 25 85 06 10
June 23, 2021

Ved henvendelse, kontakt os her