Fehmarn

Ny analyse af de økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse

Vi har analyseret de økonomiske konsekvenser for statskassen af centrale forandringer i forudsætningerne for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Femern Bælt.
September 23, 2020

En bred politisk koalition har besluttet at anlægge en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland med en tunnel i Femern Bælt. En central forudsætning for denne politiske beslutning var at Femern-projektet alene skulle betales af de fremtidige brugere af tunnelen. På baggrund af vores analyse af de forandrede forudsætninger for projektet der er opstået siden beslutningen blev taget, konkluderer vi at projektet ikke længere har en solid økonomi. Vores analyse viser dermed, at der er overvejende risiko for at danske skatteydere kommer til at betale for en del af projektet.

 

Konkret har vi beregnet betydningen af to nye forudsætninger. Først og fremmest har stigningen i trafikken i det marked som Femern-forbindelsen skal konkurrere været markant lavere end oprindeligt forventet i projektets trafikprognose. Dette betyder en markant nedjustering til de forventede fremtidige trafikindtægter. For det andet er de nuværende forventninger til projektets EU-støtte lavere end hvad der oprindeligt blev forventet. Tilsammen betyder disse nye forudsætninger, at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 3 mia. kr. (2014-priser). I et scenarie hvor taksterne på tunnelen bliver nedjusteret samme takt som det var nødvendigt at gøre på Øresundsforbindelsen grundet priskonkurrence, betyder at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 32 mia. kr. (2014-priser).

Ved henvendelse, kontakt os her